Indhold
Velskrevne og følsomme romaner om tab, kærlighed, forløsende ord - og om at huske.
Astrid & Veronika
En mørk vinternat ankommer Veronika, en ung forfatter, til Dalarna i Sverige, hvor hun har lejet et hus i en lille by. Hun søger ensomheden og stilheden for at skrive en bog færdig og for at komme sig over sin sorg.
Veronikas ankomst registreres af den gamle kvinde Astrid i huset overfor. Hvor hun lever isoleret og jaget af fortidens minder. Ingen ved, at hun ruger på mørke familiehemmeligheder og en personlig tragedie.
Mens den kolde vinter afløses af det spirende forår, nærmer de to kvinder sig langsomt hinanden og åbner for historier, der er voldsomme som livet selv. Incest, dødsulykker og længsel efter kærlighed bliver noget af det, de deler. Mødet mellem Astrid og Veronika bliver starten på et usædvanligt venskab. Et venskab som vil forandre deres liv for evigt.
Vi bliver ført fra bølgernes voldsomme og dræbende kraft i New Zealand til de spæde, søde skovjordbær, der bliver plantet ved Astrids hus. Igennem deres forhold lærer de to kvinder, at dybe sår kan helbredes ved at huske. Ved at dele deres historier lærer de to kvinder at acceptere deres tab.
Sonate til Miriam
Komponisten Adam Anker bor på en lille idyllisk ø i New Zealand, men da han mister sin eneste datter, falder hans liv sammen. Han begynder en rejse tilbage til sin fortid og en historie, der er blevet dybt fortrængt:
I Krakow i Polen finder Adam Anker sandheden om sin families skæbne under 2. Verdenskrig. Og senere i Sverige genser han sin datters mor, som han ikke har set i over tyve år. Mødet med hans livs kærlighed tvinger ham til at stå ansigt til ansigt med det umulige valg, hun fik ham til at træffe dengang.
Linda Olssons nye roman er en meget smuk og rørende fortælling om hemmeligheder og løgne, sorg og opslugende kærlighed.
Pressen skriver
-
"Den prisvindende debutroman Astrid & Veronika blev hurtigt en bestseller i hjemlandet Sverige og ikke mindst i USA ...
-
og dens uafhængige efterfølger Sonate til Miriam spåes med rette samme succes"
- - Anne Randbo Back, Jyllands-Posten
- Læs mere
Linda Olsson
Linda Olsson er født i Stockholm i 1948
Linda Olsson er oprindelig uddannet jurist og arbejdede i det svenske bankvæsen, indtil hun i 1986 forlod sit fædreland og drog med sin mand ud i verden til steder som Nairobi, Singapore og Tokyo for til sidst at ende i New Zealand.Linda Olsson foldede sit talent som forfatter ud i en alder af 58. Den sene debut har dog ikke været nogen hindring for hendes succes. I New Zealand hvor Astrid og Veronika først udkom på engelsk, blev romanen den bedst sælgende debutroman nogensinde. Og hun har høstet stor international anerkendelse for romanen, der indtil videre er udgivet i 15 lande.
Bøger af Linda Olsson
Din anmeldelse af Olsson pakke
For at afgive en anmeldelse af Olsson pakke, skal du være logget ind først.
