Indhold
Fakta om bogen
- Antal sider: 304
- Bestillingsnummer: 259119
Det vilde Alaska
"Mesterlig roman [...] Der er ikke et ord for meget eller for lidt" - Lars Bonnevie, Weekendavisen
Der er næppe nogen tvivl om, at Samlerens Bogklub har de mest nysgerrige, dedikerede og entusiastiske læsere. Og det er også den eneste grund til, at jeg tør binde an med at præsentere en månedsbog af en amerikansk, debuterende forfatter. Men hvilken debut! Caribou Island er både i udlandet og i Danmark rost til skyerne, og jeg er helt enig med New York Times Book Reviews anmelder, der skrev, at romanen "når steder, andre romaner ikke kan nærme sig".Romanen følger et ægteskabs ødelæggende opløsning midt i Alaskas ubarmhjertige natur. På Caribou Island, en lille ø i en gletsjersø i Alaska, har det midaldrende ægtepar Gary og Irene besluttet sig for endelig at udleve Garys livsdrøm: at bygge en hytte. De bygger den selv, uden rådgivning eller en plan, i godt vejr og i hård kuling, syge og raske, og de straffer hinanden hele vejen igennem. Irene, der stadig lider under oplevelsen af at blive forladt af en mor, der begik selvmord, vil ikke se Gary som det, han er ? en håbløs drømmer. Og Gary, der er drevet af tredive års skuffelse og fortrydelse, vil ikke se projektets vanvid og endnu et nederlag i øjnene. Resultatet er en mere og mere desperat kamp for at få hytten færdig, inden vinteren for alvor sætter ind ...
Inde på fastlandet følger børnene Rhoda og Mark forældrenes forsøg på at udleve en drøm, der mere og mere ligner et mareridtskatalog over alt det, der er galt i den dysfunktionelle familie. Alle drømmer de om et bedre liv, og alle forsøger de at flygte fra en kontinuerlig strøm af nederlag: Gary og Irene ved at lægge afstand til civilisationen og hinanden, Rhoda ved manisk at kaste sig over planlægningen af et romantisk bryllup på Hawaii med sin kæreste, der har travlt med andre kvinder, og Mark ved at ryge så meget hjemmedyrket pot, at stort set ingenting trænger ind hos ham.
Jo, Caribou Island fortæller på kuldslået vis om en række mennesker, hvis liv er kuldsejlet. Men hvor er det smukt skrevet og bitterligt rammende, dette portræt af uforløste drømme. og så glemmer du aldrig nogensinde slutningen. Det lover jeg. Rigtig god fornøjelse.
Omslag: Alette Bertelsen/Imperiet; På dansk ved Kristian Bang Foss
Pressen skriver
-
"Vann formår at få sin skildring af de kuldslåede skæbners forvitrede og knuste relationer og den på én gang betagende og nådesløse natur i Alaska til at gå op i en højere enhed af sjælden karat"
- - Per Krogh hansen, Berlingske
-
"David Vanns dystre og vellykkede debutroman [...] En roman, hvis figurer er lige så levende og interessante som forfatterens stærke beskrivelser af Alaskas uforstyrrede, kolde og smukke natur"
- - Tonny Vorm, Information
-
"Caribou Island er en bevægende roman om spildte liv [...] Vann fastholder på gribende vis en dobbelthed i skildringen af bogens to store emner: naturen og ægteskabet [...]"
-
"Caribou Island har modtaget stor kritikerhæder og læserinteresse i alle de lande, den indtil videre er udkommet i, og det bør den også gøre i Danmark"
- - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
- Læs mere
-
"Mesterlig roman [...] Der er ikke et ord for meget eller for lidt"
- - Lars Bonnevie, Weekendavisen
-
"Det er en forrygende bog [...] en læseoplevelse ud over det sædvanlige"
- - Peter Christensen, Politiken
Medlemmerne skriver om
Har du læst Caribou Island og har du lyst til at dele din mening om bogen?
- Isnende god
-
Caribou Island er ikke bare en god debutroman. Den burde være pligtlæsning for enhver, der overvejer at stifte familie, for her ser man, at tingene ikke kan stilles op sort-hvidt
-
og at skyld ikke kan placeres entydigt. Og så er den skrevet så isnende kold og godt, at selv om det er med frygten siddende i halsen, og selv om man ved, at det her simpelthen må gå mod afgrunden, læser man videre. Det er et persongalleri, der bliver hængende længe i hukommelsen
- Læs hele anmeldelsen
- Fantastisk bog
-
Den her bog fortjener en fornem pris.
-
David Vann har den mest fantastiske måde at skrive på, sproget er så smukt, at man får lyst til at brodere passager og hænge op på væggen. Man sparer på siderne, læser langsomt for ikke at gå glip af noget som helst. Og så rå, at man næsten ikke kan forestille sig det....
- Læs hele anmeldelsen
Suveræn sprogbeherskelse
5 hjerter: "På flere områder kan Vann og hans projekt minde om en anden af tidens store amerikanske familieskildrere, Jonathan Franzen, der er aktuel med romanen Frihed. De har familien som den centrale kampplads, og de har begge en aldeles suveræn sprogbeherskelse, der nærmest lader læseren flytte ind i deres familier ? selv om man på en måde helst ville være fri. Og så står begrebet frihed centralt i begge romaner [...] Den er skrevet med et sensibelt og præcist registrerende blik for menneskers vaner og uvaner og med et sprog, der ironisk nok giver en poetisk oplevelse af en nærmest uhørt brutalitet mellem mennesker, der på papiret ? her i form af ægteskabet ? skulle forestille at holde af hinanden.David Vann er født og opvokset i Alaska, men hans guidede tur gennem et kuldslået ægteskab og et nådesløst Alaska er ingen god reklame for nogen af delene. Det er den til gengæld for den gode litteratur." - Peter Christensen, Politiken
Interview
- fra Kim Skottes samtale med David Vann i Politiken
"Jeg voksede op i Alaska, og stedet har stadigvæk en særlig mytisk kvalitet for mig. Jeg boede i en lille by i udkanten af en regnskov, hvor vi løb rundt og legede, selv om der var både ulve og bjørne. Jeg havde altid fornemmelsen af at blive iagttaget og forfulgt af dyrene", fortæller David Vann, der nu er rykket sydpå til Californien. Han er litteraturprofessor ved universitetet i San Francisco, succesrig forfatter og ? i hvert fald på en måde ? langt væk fra Alaska. Men i hans fortællinger er den barske verden ikke bare intakt, men fortættet til mytologi.[...] "Vildmarken giver ingen mening. Den bliver, hvad vi gør den til. Så Alaska har mange forskellige betydninger for mange mennesker. Vildmarken er et spejl, der forstørrer tingene. Den er det værst tænkelige sted, hvis man vil flygte. For det eneste, du finder i vildmarken, er dig selv ubarmhjertigt afspejlet. I Amerika har vi en illusion om, at vildmarken og the frontier vil bringe en godhed og en handlekraft frem i os. Hvis vi bliver tvunget til at klare os selv i vildmarken, vil vi opdage, at vi er meget bedre og stærkere mennesker, end vi troede. Tror vi. Det tror Gary også. Han tager fejl.
Denne følelse af at leve det forkerte liv kender David Vann kun alt for godt. "I 20 år prøvede jeg forgæves på at få min første bog udgivet. Så stod jeg til søs og blev kaptajn på sejlskibe. Men jeg var dårlig til det og lavede den ene katastrofe efter den anden. Igennem årene voksede fortrydelsen. Jeg fortrød, at jeg havde forladt universitetet. Jeg fortrød, at jeg var holdt op med at skrive. Jeg havde valgt den forkerte karriere og det forkerte liv", fortæller David Vann.
[...] "I sin baggrund har Caribou Island to sande familiehistorier. Selvmordet i bogens åbningssekvens er min oldemors selvmord. Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde det. Det snakkede vi ikke om i min familie. Men det er muligt, at hun hængte sig og gjorde det, da min bedstemor var ti år. Ligesom Irene har vi i min familie prøvet at lade, som om det ikke eksisterede. At gøre det, bliver et problem på den lange bane. Hvis ikke man kan huske, hvem man er, kan man ikke fortælle en historie om sig selv, der hænger sammen", mener David Vann. "Den anden sande historie er min stedmors forældres mord/selvmord. Da jeg var 12 år, fortalte min stedmors far sin kone, at de sidste 15 år af deres ægteskab havde været en løgn. Han havde haft en affære og ville forlade hende til fordel for sin nye kvinde. Min stedmors mor skrev selvmordsbreve til alle. Også til sin mand. Men hun endte i stedet med at skyde ham med et jagtgevær og skyde sig selv med en pistol bagefter. Da var jeg altså 12 år, og det var kun 11 måneder før, min far begik selvmord efter at have talt i telefon med min stedmor, der altså lige havde mistet sine forældre på denne skrækkelige måde. Alt det skete, da jeg var 12-13 år. Alt det ligger i romanens baggrund, selv om figurerne ikke er dem. Så godt kan jeg slet ikke huske dem. Alt, hvad der sker i romanen, er fiktivt, men jeg udnytter den psykologiske, ubevidste viden, jeg har om, hvad der skete", siger Vann.
[...] "Hvis man skal undgå selvmord og følelsen af at være dømt på forhånd, er det vigtigt at blive ved med at tro på, at man har en chance til. Mit liv har været præget af, at jeg igen og igen har fået en ny chance. Denne forløsende kvalitet synes jeg faktisk, skrivekunsten i høj grad har. Man kan tage en virkelig grim familiehistorie og skabe den om til noget, som er meningsfuldt, selv om det stadig er en tragedie. Når man mister nogen i virkeligheden, er de bare væk. Det har ingen mening. Det er det skrækindjagende ved det. Det betyder ikke en skid. De er bare borte. Da min far døde, følte jeg bare tomhed. Jeg synes, der er noget næsten frydefuldt ved transformationen, når man laver en familietragedie om til en tragedie i litterær forstand". [...] "Jeg tror, at det værste, der kan overgå en forfatter, er at skrive ud fra en idé. Det hæmmer og begrænser. Ideer er faktisk nogle ret begrænsede størrelser. Vores erfaring og underbevidsthed er meget rigere end disse systemer, som man har bygget for at kunne kontrollere dem", mener David Vann. [...] "Jeg tror, at det, jeg i virkeligheden vil i mine bøger, er at prøve at komme tilbage til en tid, hvor der kun er mennesker og natur. Hvor man ikke har distraktionen fra samfund og teknologi. Så man har en chance for at undersøge, hvem vi i virkeligheden er - helt inde i kernen".
David Vann
David Vann (f. 1966) brød allerede igennem med sin litterære debut, novellesamlingen Legend of a Suicide. Samlingen er bl.a. blevet hædret med den franske Prix Médicis for bedste udenlandske bog. David Vann er født og opvokset i Alaska og er i dag professor ved University of San Francisco. Caribou Island er hans meget roste romandebut.Din anmeldelse af Caribou Island
For at afgive en anmeldelse af Caribou Island, skal du være logget ind først.


