Indhold
 "Se på mig - Hammann, Kirsten")
Fakta om bogen
- Antal sider: 460
- Bestillingsnummer: 262279
Se på mig er en kærlighedskomedie om bedrag og selvbedrag. Om hemmeligheder og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne - og ja, kærlighed.
Julie er midt i 30'erne. Hun og kæresten Casper har fået en lejlighed. De skal giftes. Alt er godt, indtil Casper trækker i nødbremsen. Han må tænke sig om og forsvinder uden varsel til Indien i seks måneder. Tilbage står Julie med et job i rejsebranchen og en husleje på 12.000 kr. om måneden. Hun må flytte eller leje et par værelser ud.Sune er midt i 30'erne. Har udgivet to små bøger. Drømmer om succes som forfatter, men sandheden er, at han arbejder som tankpasser, der sælger benzin og hapsdogs. En dag sælger han sin andelslejlighed. Pengene skal han leve for, mens han skriver gennembrudsromanen. Nu skal han bare lige finde et sted at bo, mens han skriver. Julie beslutter sig for at leje et værelse ud til en fremmed, mens hun venter på livstegn fra Casper.
Sune siger sit job op og lejer værelset for at skrive den store bestseller. Men han er ikke den eneste, der flytter ind.
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Pressen skriver
-
"Kirsten Hammann har skrevet en mesterlig roman om kærlighed, køn og kunst. Se på mig er storslået. Man læser den ud i ét svimlende og spændt åndedrag"
- - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
-
"Kirsten Hammann har skrevet en mesterlig roman Hammanns univers er genkendeligt og let tilgængeligt som en romantisk filmkomedie. Man går lige i honningfælden og kommer klistret ud derfra igen"
- - Mai Misfeldt, Berlingske
-
"Det ville være tragisk, hvis det ikke var så umådelig morsomt (...) Det ville være morsomt, hvis det ikke var så umådelig tragisk. En vidunderlig bog"
- - Anna Libak, Weekendavisen
Medlemmerne skriver om
Har du læst Se på mig og har du lyst til at dele din mening om bogen?
- Spild af papir
-
Som nyt medlem gik jeg glad igang med Kirsten Hamanns bog. Efter ca 100 sider gav jeg op. Man spørger sig selv om forfatteren har en konkurence med nogen om hvor mange gange der
-
kan stå pik og sperm på en side. Hovedpersonerne er for hverdagsagtige, og romanen mangler spænding. At bamse gemmer på et hemmeligt kamera er ikke et højdepunkt, men en næsten forudsigelig hændelse. Kedelig indgang til en ny bogklub.
- Læs hele anmeldelsen
- Super god læsning!
-
Det er en humoristisk bog, som rummer nogle emner, der ikke virker opdigtede. Tingene bliver kaldt det de er! Den er letlæselig - læste den på 5 dage (dvs. aften- og morgenlæsning)
-
Den er svær at lægge fra sig! Det eneste minus er slutningen - den virkede lidt for "hovsa" på mig --- men ellers super bog!
- Læs hele anmeldelsen
Eksklusivt interview med Kirsten Hammann i Gyldendals Bogklubber
Du beskriver selv din bog som en romantisk komedie. Hvordan ser en Hammansk fortolkning af den romantiske komedie ud?
Efter En dråbe i havet, som handler om dårlig samvittighed over for ulandene, trængte jeg til noget lettere. Jeg ville have det sjovt og fantaserede om at skrive en amerikansk komedie, hvor jeg ikke skulle forholde mig til samfundet eller gå i dybden med noget som helst. Jeg elsker romantiske komedier på film. Så det skulle det være. I starten var det også sjovt - mine personer startede som nogle overfladiske typer, men så begyndte det at gøre ondt. Altså de rendyrkede komedier er jo glansbilleder, personerne er så tapre, og filmene er fyldt med klicheer. Mine personer begyndte efterhånden at udvikle sig, og de kunne ikke engang finde ud af at leve op til klicheerne, selv om de gerne ville. Så legen blev ret hurtigt til dét, den selvfølgelig også skulle være: en Hammansk fortolkning af kærlighedens kvaler, hvor man bliver nødt til at gå ind i personerne og forstå deres problemer. Jeg har behandlet genren litterært, men bevaret en let og fortællende tone.
Personerne i romanen er ret styret af bevidstheden om eventuelle usynlige og synlige vidner til deres liv. Faktisk tilrettelægger de hele deres identitet efter det. Tror du vores valg i livet til en vis grad bliver dikteret af hvad andre måtte tænke om os?
Det er interessant og rammende, sådan har jeg ikke tænkt bevidst over det. Mine personer er meget optaget af, hvad andre mener om dem og gyser ved tanken om, hvis andre kunne se, hvad de laver bag hjemmets fire vægge. Sune tænker meget på, hvordan folk vil dømme ham, hvis de opdager, at han spilder dagevis i træk med ikke at få skrevet noget. I næsten alt, hvad Sune og Julie gør eller tænker, ligger der et kæmpe behov for anerkendelse. De vil, som de fleste af os, elskes og anerkendes. Julie er midt i 30'erne, og når hun går på Strøget, vil hun jo helst se sig selv med en klapvogn og en mand, både fordi hun selv længes efter det, men lige så meget for at være som andre, være normal og leve et normalt liv. De fleste af os har billedet med fra barndommen: Når vi bliver voksne, skal vi giftes og have børn og i det hele taget have styr på tilværelsen. Julie kan bare ikke leve op til det. Jeg tror, at vi mere eller mindre ubevidst går rundt med forestillingen om de andres dømmende og vurderende blikke. Men det er jo sådan det er, vi holder øje med hinanden. Specielt os kvinder. Der er altid nogen, der har antennerne ude og kan mærke, om der er knas i parforholdene eller om en veninde er gravid, selv om hun ikke har sagt noget endnu.
Metadimensionen om præstationsangst, forventningspres og skriveblokering som forfatter er et gennemgående tema i romanen. Sammen med de ret underholdende beskrivelser af det skønlitterære miljø indefra peger noget i retning af en nøgleroman. Er den det?
Det med skrive blokeringen er jo et tilbagevendende tema i mit forfatterskab, og det er noget, jeg selv kender til. For Sune giver det dødsangst ikke at kunne skrive, for så kan det hele jo være lige meget. Hvis han ikke kan skrive en god bog, som andre får glæde af, er han intet værd. Men det gælder, uanset om man er forfatter eller ej: Vi søger et sted, hvor vi kan forløse vores liv. I vores moderne samfund, er det jo arbejdet, der skal give livet mening. Kærligheden og arbejdet. Og når vi så ikke kan indfri de to ting, hvad så? Er man så ingenting? Det er ikke en nøgleroman, men den er bygget over ting, jeg har oplevet og mærket. Fx herremiddagen der optræder i romanen, som Sune er blevet inviteret til hos sin succesfulde forfatterven. Han har følelsen af, at de andre slet ikke opdager ham, og at han ingen status har. Det handler om de synlige og usynlige hierarkier, der findes i alle miljøer. Jeg har for sjov brugt rigtige forfatternavne som Ib Michael og Klaus Rifbjerg, for så tror man jo, at de andre personer også er virkelige, men det er de ikke.
Din bog er fyldt med detaljerede beskrivelser af sexscener. Hvordan har det været at skrive så indgående om seksualitet, fantasier og begær?
Det er ikke anderledes end at beskrive andre situationer. For mig handler det om at leve sig ind i, hvad personerne tænker og føler og så beskrive det. Vi har at gøre med to hovedpersoner, der ikke interesserer sig for så meget andet end deres arbejde og deres kroppe. I starten fylder de seksuelle fantasier meget, så da personerne senere kommer i nærkontakt, er det helt naturligt at beskrive disse møder ret udførligt. Jeg beskriver jo alt, hvad de går rundt og laver, så det gælder selvfølgelig også, når de har sex. Da jeg skrev scenerne, tænkte jeg ikke så meget over konsekvenserne, det er først her bagefter, jeg kan synes, det er lidt pinligt med alle de frække ord, og jeg har ikke lyst til at stå at læse de passager højt for et publikum. Det må de selv læse derhjemme.
Du har i et interview sagt, at du tænker mere og mere på dine læsere - kan du uddybe det i forhold til arbejdet med din nye roman?
Det startede jo med, at jeg ville give mig selv et lidt lettere emne med denne roman. Jeg ville underholde og fortælle en god historie. Det står jeg ved. Jeg tør godt underholde, men det skulle være begavet litteratur. Jeg har haft det godt med at være mere historiefortællende denne gang, og så længe jeg ved, at det er båret af en litterær idé og kunstnerisk nødvendighed, må jeg være så underholdende, det skal være. For mig gør det ikke noget, hvis læserne får den her slikposefornemmelse. De må gerne synes, det er dejligt at læse, så de får fornemmelsen af, at de skal have mere og mere.
Kirsten Hammann
Kirsten Hammann født 1965 i Risskov ved Aarhus. Gik på Forfatterskolen 1989-91.Debuterede i 1992 med digtsamlingen Mellem tænderne. Første roman var Vera Winkelwirfra 1993. Efterfulgt af Bannister (1997) og Bruger De ord i kaffen? (2001), der er en kombination af poetik og roman.
Siden er udkommet romanerne Fra Smørhullet (2004) og En dråbe i havet (2008), som hun modtog Danske Banks Litteraturpris for.
Hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2 gange i hhv. 1998 og 2005.
For nylig er Kirsten Hammann blev udvalgt til at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Din anmeldelse af Se på mig
For at afgive en anmeldelse af Se på mig, skal du være logget ind først.
Ud i forårshaven
Isabellas store bog om køkkenhaven
Spotpris
99,-
Fugleliv i haven
Klubpris
199,-
Fleece sjal - rødt
Klubpris
249,-
Kend fuglen
Klubpris
179,-
Et haveår
Klubpris
249,-