Indhold
Fakta om bogen
- Antal sider: 412
- Bestillingsnummer: 236331
Superb sommerlæsning
Anna Grue er aktuel med en helt ny, fritstående krimi - suveræn krimiunderholdning i ordets bedste forstand til alle jer, der kan lide krimier af Camilla Läckberg og Mari Jungstedt. Anna Grue er bare bedre!
Billedhuggeren Kamilla Sandlauw er en succesfuld kunstner og gift med en af den danske kunstverdens mest magtfulde personer, Lorenz Birch. En dag finder man Kamilles skulpturer smadret i hendes atelier - og hendes mor død i en blodpøl ved siden af. Politiet får mistanke om, at det var Kamille selv, der skulle have været offeret, ikke mindst da Kamille i tiden efter modtager trusselsbreve og udsættes for mordforsøg. Men spor er der ingen af, og snart går efterforskningen i stå.Et års tid senere mødes en gruppe kendte mennesker, heriblandt Kamille Sandlauw, på en øde ø for at deltage i et nyt realityshow kaldet Morderjagten. Konceptet er, at tv-seerne ved afstemning beslutter, hvem af deltagerne der skal "slås ihjel" og hvem, der skal være morderen. Værten i showet er ingen ringere end Dan Sommerdahl, kriminalkommissær Flemming Torps gamle ven, og Torp ser chancen for at få den gamle mordsag opklaret. Men på øens gamle hospital, hvor deltagerne samles, tager begivenhederne en uventet drejning. Inden længe kommer den fiktive morderjagt lidt for tæt på virkeligheden.
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Pressen skriver
-
"En dejlig stramt komponeret krimi, som altid fuld af mundrette replikker og spænding strøet generøst på rette sted..."
-
"Indholdsmæssig substans, der rækker vederkvægende langt ud over den centrale krimifortælling"
- - Anette Dina Sørensen, Politiken
- Læs mere
-
"Anna Grue er vitterlig veloplagt, sarkastisk spids og rapt raffineret i Kunsten at dø"
- - Bo Tao Michaëlis, Ekstra Bladet
-
"Agatha Christie sidder i sin himmel og ser mildt ned på Anna Grue"
- - Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
-
"Spændende og psykologisk troværdig ... Elegant udført. Nu ser vi frem til bind fire i serien"
- - Henrik Tjalve, Flensborg Avis
Uddrag
Her kan du få en smagsprøve på den suveræne krimi Kunsten at dø
Den gamle dame var stadig i live, da de nåede frem. Hun lå halvvejs på siden, med brystkassen drejet ned mod gulvet og den underste arm strakt ud foran sig med håndfladen opad og fingrene let bøjet i en bedende gestus; en tiggers hånd. Den stribede sommernederdel var gledet op, så hendes nøgne lår med de synlige blodårer lå blottet. Under hende på det blankpolerede stengulv lå en sø af urin, og den skarpe lugt stod i luften omkring hende. En af de slidte, røde læderslippers vvar faldet af. Et fyldigt mørkt pandehår kastede en skarp skygge ned over hendes ansigt. Håret var lidt for fyldigt. Lidt for mørkt. Skyggen lidt for skarp, vinklen en smule forkert, som om nogen havde skalperet hende. Forklaringen viste sig at være den simple, at hendes paryk havde forskubbet sig i faldet. Endnu en uværdig detalje i omstændighederne omkring Ingegerd Clausens død.Beskrivelsen hørte politikommissær Flemming Torp først senere fra de to uniformerede betjente, der havde fundet hende og tilkaldt ambulancen. Ingegerd var blevet kørt på hospitalet med fuld udrykning, men det havde ikke gjort nogen forskel. Hun var blot en halv time senere udåndet med sin datters hånd i sin uden at være kommet til bevidsthed. Havde hun været død på stedet, ville politiet have haft mulighed for at fotografere hendes lig, opmåle afstande til vægge og døråbninger; registrere, hvordan kroppen lå placeret i forhold til det øvrige kaos i lokalet. Nu havde man kun patruljebetjentenes og ambulancefolkenes forklaringer at støtte sig til.
Og det var måske i virkeligheden også nok, tænkte Flemming. Han stod på dørtrinnet til det store atelier, hvor aftensolen sendte et varmt lys ned gennem ovenlysvinduerne. Han lod blikket vandre hen over det mest umulige gerningssted, man kunne forestile sig. Det, der ifølge atelierets indehaver engang havde været en række næsten færdige skulpturer, var nu forvandlet til titusinder at småbitte stumper. Glassplinterne lå overalt i lokalet, blandet med pulveriseret gips, skævvredet metal, flænsede papstykker og iturevne skitsebøger. Var der spor efter gerningsmanden, ville de blive mere end almindeligt svære at finde.
Anna Grue anbefaler
Her kan du læse hvilke 3 krimier forfatteren bag Kunsten at dø vil anbefale dig at læse!
Ruth Rendell: RottweilerenAf Ruth Rendells 60 (!) romaner fortrækker jeg afgjort de 38, der IKKE har Chief Inspector Wexford i hovedrollen - uanset om de er skrevet under pseudonymet Barbara Vine eller udgivet i forfatterens eget navn. Ganske vist er Wexford-bøgerne ganske udmærkede, men de ligner mange af de andre gode, britiske krimier, der heldigvis findes så mange af i forvejen. Det gør de øvrige på ingen måde. Her er det ikke opklaringen, der er i centrum, men det psykologiske spil, der fører til (eller følger efter) en alvorlig forbrydelse. Og så er de så velskrevne, at det er en fryd. Rottweileren er i netop denne kategori ? og ganske typisk afsløres den syge stodder, der har taget livet af en række unge kvinder, allerede halvvejs inde i bogen. Rottweileren er på én gang en klassisk Rendell-sædeskildring af et hjørne af det moderne London og en psykothriller med masser af vid og bid.
Peter Robinson: Efterspil
Robinson er efter min mening den eneste af de yngre, britiske krimiforfattere, der for alvor har format til at være kronprins under dronning Rendell. Hans efterhånden tyve år lange serie med Chief Inspector Alan Banks i hovedrollen er det mest plotstærke, man kan finde netop nu. Historierne foregår i Yorkshire og er lige så barske og forrevne som den natur, de udspiller sig i. Som med de fleste serier med faste hovedpersoner er det en god idé at læse hele serien kronologisk for at få alle facetterne med - men skal man plukke en enkelt titel ud, er Efterspil afgjort et godt sted at starte. Det er en barsk sag om et par betjente, som kaldes ud til et husspektakel og næsten bogstaveligt talt falder over en uhyggelig mængde lig. Opdagelsen koster den ene betjent livet og skaffer den anden en sag om politivold på halsen. Læs den. Det vil du ikke fortryde, hvis du er til virkeligt velskrevne, klassiske krimier.
Håkan Nesser: Menneske uden hund
I en helt anden boldgade befinder Håkan Nesser sig. Den svenske forfatter er noget for sig selv. Hans bøger regnes hverken til de superrealistiske politikrimier eller til de klassiske whodunnits; de er mere litterære end de fleste krimier. Alligevel har de alt det, der skal til, for at mætte en passioneret krimilæser som mig. Plottene er gennemarbejdede, personbeskrivelserne er på Rendell-niveau, og formen er original. I Menneske uden hund, der er første bind i Barbarotti-trilogien, forsvinder to mennesker fra den samme familie tilsyneladende uden sammenhæng inden for det samme døgn. Historien viser sig at være meget kringlet, og den fortælles med et skarpt blik for menneskelige relationer og en ganske befriende humor.
Anna Grue
Anna Grue, født 1957, har arbejdet 25 år i magasinbranchen og bl.a. været chefredaktør for Forældre & Børn, Bazar og Vi med Hund.
I 2005 debuterede Anna Grue med romanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis diplom for fremragende debut. Dybt at falde og opfølgeren Judaskysset er de to første bind i den nye, succesfulde krimiserie om privatdetektiv Dan Sommerdahl.Bøger af Anna Grue
Din anmeldelse af Kunsten at dø
For at afgive en anmeldelse af Kunsten at dø, skal du være logget ind først.
