Indhold
Fakta om bogen
- Antal sider: 853
- Bestillingsnummer: 241935
Magisk møde med Indien
Den fantastiske, fascinerende, utrolige og autentiske historie om en australsk fange på flugt og hans magiske møde med Indien og Bombays myldrende slumkvarterer. Skæbnefortælling, røverhistorie, kærlighedsdrama og livsvisdom samlet i én helt unik læseoplevelse
I begyndelsen af 1980'erne flygter australieren Gregory David Roberts fra det topsikrede fængsel, hvor han afsoner en dom for væbnet røveri.På falsk pas når han til Indien og millionbyen Bombay og søger tilflugt i byens myldrende slumkvarterer under tilnavnet Lin. Her tager hans liv en begivenhedsrig fart: Han åbner en sundhedsklinik med førstehjælp for de tusindvis af fattige i slummen, arbejder for den lokale mafia, medvirker i Bollywood-film og rejser til Afghanistan for at kæmpe med mujahedinerne mod russerne. Han kommer i fængsel og bliver udsat for sult og tortur. Og midt i alle disse drabelige begivenheder møder han kærligheden: den smukke, grønøjede Karla.
Shantaram er det indiske navn for "Fredens mand" - den mand og det bedre menneske, Lin bliver gennem mødet med det fremmedartede, intense og sanselige Indien. Og romanen Shantaram er en fantastisk beretning om en mands utrolige skæbne, om frihedens pris, om kampen mellem det gode og det onde både i verden og i det enkelte menneske. Om kærligheden og de store valg i livet. Og det mest utrolige er, at det alt sammen er sandt.
Omslag: Dan Knudsen; Oversat af Nanna Birch
Pressen skriver
-
"En gang mellem støder du på en bog, som læst på det rette tidspunkt kunne ændre dit liv, og som du med glæde - og som minimum - igen og igen vil vende tilbage til. En sådan bog er Shantaram"
- - Bent Stenbakken, Nordjyske
-
"Bogen er et pragtfuldt fyrværkeri af stemning og levende personskildringer. Læs den, nyd den, Det er overvældende"
- - Rundtombogen.dk
-
"... begejstret og indlevende (...) efterlader læseren med en fortumlet følelse af at have lært noget væsentligt"
- - Birte Gam-Jensen, Fyens Stftstidende
-
"Storslået fortælling, der har det meste: action, et farverigt persongalleri, maleriske beskrivelser ..."
- - Litteratursiden.dk
-
"En førsteklasses og exceptionelt smuk roman"
- - Pat Conroy, forfatter til SAVANNAH
-
"Stærk og original ... en enestående præstation"
- - Sunday Telegraph
-
"Et litterært mesterværk med thrillerens greb"
- - Daily Telegraph
-
"Sensationel læsning"
- - lishers Weekly
-
"Det er fantastisk at forestille sig, at Roberts skrev Shantaram hele tre gange efter at fængselsvagterne havde ødelagt de to første versioner"
- - Time Out
-
"Imponerende!"
- - The Guardian
Medlemmerne skriver om Shantaram
Har du læst Shantaram og har du lyst til at dele din mening om bogen?
- Bombay's slumkvarterer
-
Det er en fantastisk historie! Selv om den er lang var den god hele vejen (måske gik jeg lidt let hen over afsnittet om Afghanistan...) Bogen er jo autentisk - og det gør den bare
-
meget bedre, når man ved det! Kan helt klart anbefales - dog ikke til personer der hurtigt giver op over for lange bøger....
- Læs hele anmeldelsen
- Højspændt til sidste side
-
En bog som bliver til en film mens man læser. Troede den ville have holdt hele ferie - men den var umulig at lægge fra sig! Roberts skriver så man føler at man går ved siden af og
-
oplever hans historie. Hans beskrivelser af hvor smukt livet kan være på trods af de værste omstændigheder i slum og bandekrig er helt usædvanlig.
- Læs hele anmeldelsen
- Direkte ind i top 3
-
Denne bog er af den slags jeg egentlig ikke havde troet var noget for mig. Men jeg blev fanget fra første side og endte med at tilføje den til min top 3 liste over de bedste bøger
-
jeg nogen sinde har læst. Hvem havde troet at man skulle kunne føle så positivt for en gennemført forbryder og have så stor forståelse for alle de ulovlige handlinger han foretager sig.
- Læs hele anmeldelsen
- Fantastisk og fascinerende
-
Bliver helt sikkert en af de bøger, jeg læser mange gange :-)
- Farverige Indien
-
Jeg skyndte mig at låne bogen på mit bibliotek, men kunne ikke forny den, nu har jeg købt den, fordi det bare er en bog jeg må eje. Den skal nydes og ikke hastes igennem. En helt
-
vidunderlig roman.
- Læs hele anmeldelsen
-
En god god bog ,man ikke slipper når først man er begyndt,en bog som SKAL læses!!!!!
-
Shantaram er dette årtis mest forrygende selvbiografi. Det er medrivende læsning fra først til sidst. En pageturner i verdensklasse.
-
Gregory David Roberts skæbne starter med skilsmissen, som bliver indledningen til en karriere som bankrøver, heroinmisbruger og fængselsstraf. Herfra flygter han til Bombay, hvor han opretter en gratis og primitiv lægeklinik i slummen. I Bombay møder han mange strandede mennesker som han færdes blandt inden hans møde med mafiaen, som oplærer ham i hvidvaskning af penge, dokument falsk og guldsmugling. Hans nye karriere sender ham i fængsel, hvor han bliver pryglet halvt ihjel inden mafiaen får ham ud. Det er forrygende læsning fra først til sidst.Læs den; og du bliver fanget ind i et menneskes skæbne , som er helt usædvanlig.
- Læs hele anmeldelsen
Uddrag
Læs et uddrag af den sensationelle roman
Prabakers far præsenterede mig for landsbyen Sunder, men det var hans mor der fik mig til at føle mig hjemme. Hendes liv omsluttede mit i dets sejr og sorg, med samme lethed som hendes røde sjal nogle gange omsvøbte et grædende barn, der kom forbi hendes hus. Hendes historie, som jeg fik fortalt af mange stemmer, måned efter måned, blev til alle historierne, selv min egen. Og hendes kærlighed - hendes lyst til at kende sandheden i mit hjerte og elske mig - ændrede krusen i mit liv. Da jeg mødte Rukhmabai Kharre første gang var hun fyrre år gammel og på toppen af sin personlige styrke og offentlig anseelse. Hun var et helt hoved højere end sin man, og den forskel i højden kombineret med hendes rigelige velskabte figur, gav det falske indtryk, at hun var noget af en amazone, når parret stod sammen. Hendes sorte hår, der skinnede af kokosolie, var aldrig blevet klippet og nåede i et majestætisk reb ned til knæene. Hendes hud var solbrændt. Hendes øjne havde samme farve som rav, indrammet i rødguld. Det hvide i hendes øjne var altid lyserødt og efterlod det indtryk, at hun lige havde grædt eller var ved at græde. Et stort mellemrum mellem tænderne gav hende et gavtyveagtigt smil, mens hendes prægtige krog af en krum næste understregede hendes alvorlige udtryk med en imponerende autoritet. Panden var høj og bred - den var præcis som Prabakers pande - og kindbenenes høje kurver var bjergene, hvorfra hendes ravfarvede øjne granskede verden. Hun havde en klar viden og dyb sympati for andres bekymringer. Hun holdt sig på afstand af stridigheder mellem sine naboer, indtil hun blev spurgt til råds, der som regel var det endelige ord, der blev sagt i den sag. Hun var en kvinde, man kunne beundre og begære, men budskabet i hendes øjne og kropssprog var ikke til at tage fejl af: krænkede eller nedgjorde man hende, vankede der.Hendes personlige styrke opretholdt en status i landsbyen, der stammede fra Kishans landbesiddelse og hendes forvaltning af deres lille personlige formue. Hendes ægteskab med Kishan havde været arrangeret. Som en genert sekstenårig havde hun luret bag et gardin for at inspicere sin trolovede og havde set ham for første og eneste gang før brylluppet. Da jeg lærte hendes sprog godt nok, fortalte hun mig med en beroligende oprigtighed, hvor skuffet hun havde været, da hun granskede Kishan første gang. Han var lille. Hans hud, solbrændt af bøndernes slid og slæb indtil den matchede den mørkebrune jord, var mørkere end hendes, og det havde bekymret hende. Hans hånd var ru og stemmen grov. Han tøj var rent, men kedeligt. Og han var analfabet. Hendes far var leder af en landsbykommune, en panchayat, og Rukhmabai kunne læse og skrive både hindi og marathi. Da hun så Kishan for første gang, slog hendes hjerte så kraftigt, at hun frygtede, at han kunne høre det, og hun var sikker på, at hun ikke ville komme til at elske ham, og at hun giftede sig under sin status.
I samme øjeblik hun var kommet til den ulykkelige erkendelse, drejede Kishan hovedet og stirrede direkte på gemmestedet, hvor hun krøb sammen bag gardinet. Hun var sikker på, at han ikke kunne se hende, men alligevel stirrede han, som om han så direkte ind i hendes øjne. Så smilede han. Det var det største smil, hun nogensinde havde set. Det var strålende og gennemtrængende med ukueligt godt humør. Hun kiggede ind i det formidable smil, og en mærkelig følelse rørte sig i hende. Hun smilede tilbage til ham og følte en bølge af velbefindende, en udefinerbar, men overvælende optimistisk munterhed. Det skal nok gå, sagde en stemme i hendes hjerte. Alt vil ordne sig. Hun vidste, som jeg havde vidst det første gang jeg så Prabaker, at ingen mand, der smilede så åbenhjertigt, ønskede at såre eller skade et andet menneske med vilje.
Anbefalet af læsere fra hele verden:
Se nogle af de roser Shantaram har fået med verden over
Fra Litteratursiden.dk"Det er som at træde ind i en totalt anden verden. Man beriges og forundres og forandres. Føler mig meget indskrænket her i bette Danmark - bogen er, for mig, en øjenåbner og et festfyrværkeri af farver, krydderier og nye måde at anskue verden og menneskeheden på. Tak for en, desværre efterhånden sjælden, god og anderledes læseoplevelse."
"Nu er det efterhånden et halvt års tid siden jeg læste Shantaram, men i den måned det tog mig at læse den, har jeg ikke været bedre underholdt. Læs denne bog!"
Fra De norske bogklubber, bokklubben.no:
******
"En fuldstændig fantastisk bog (...) omtrent umulig at lægge fra sig, menneskene er levende beskrevet og handlingen tager konstant en ny drejning. Jeg vil anbefale SHANTARAM til alle, som synes at murstensbøger er af det gode, fordi de tager længere tid!"
******
"Utrolig fængslende - for både ham og hende. Husk at købe to eksemplarer - en til hver!"
******
"Jeg elsker denne bog, den har virkelig alt. Spænding, drama, humor, ja, alt man kan ønske sig."
Fra Amazon.com:
"Shantaram er en af de bøger, du venter 5 eller 10 år på at finde."
"Dette er helt sikkert en af de bedste bøger, jeg har læst. Alle jeg har givet den til, har også elsket den. Du kan ligefrem smage og lugte Indien gennem den skrevne tekst."
Gregory David Roberts
Gregory David Roberts utrolige liv
- Født i Melbourne, Australien 1952I 1976 går Roberts ægteskab i opløsning, han mister forældremyndighed over sin datter og begynder et heroinmisbrug. Efter væbnede røverier med legetøjspistol for at skaffe penge til heroinen, bliver han fanget og fængslet. To år senere flygter han og ankommer i 1982 til Indien.
1982-1990
- I Indien lever han seks måneder i en fjern landsby, hvor han lærer at tale det lokale Marathi-sprog.
- Flytter siden til slummen i Bombay og etablerer og driver en gratis klinik for slumboere.
- Rekrutteres af mafiaen i Bombay, oplæres i valutakriminalitet og smugling af guld og pas og er på en våbensmugler-mission til mujahedinkrigere i Afghanistan.
- Etablerer castingagentur for udenlandske statister til Bollywood-film og medvirker selv.
- Tager til Tyskland, arbejder som sanger, etablerer rockband og får pladekontrakt.
- Jages af politiet i Europa, flygter fra varetægt i Italien og Schweiz, flygter til Indien.
- Medvirker i Bollywood-film og tv-dramaer, etablerer rejsebureau i Bombay. Bryder med mafiarådet i Bombay, freelance-narkosmugler til Europa.
1990-2004
- Fanget i Frankfurt, fængslet sammen med terrorister i Preungesheim-fængslet 1990-1991.
- Lærer sig selv at læse og skrive tysk, overføres til østrigsk fængsel.
- To år i enecelle, fire år i fængsel i Australien, begynder at skrive romanen Shantaram 1991-1997.
- Udvikler filosofi- og kosmologimodellen "Resolution Theory".
- Løslades fra fængsel, begynder igen på romanen i 1997, afslutter prøveløsladelse 2002.
- Sælger Shantaram-rettighederne til USA og England.
- Udgiver den australske udgave af Shantaram i august 2003.
- Sælger filmrettighederne til Johnny Depp, Brad Grey, Graham King og Warner Brothers i oktober 2004.
Din anmeldelse af Shantaram
For at afgive en anmeldelse af Shantaram, skal du være logget ind først.
