Knivens æg

Uforglemmelig!

En storslået rejse gennem en helt unik livshistorie. En fortælling, der spænder over tre kontinenter og fem årtier - om fædre og sønner, læger og patienter, svigt og selvopofrelse, hjem og eksil. Kort sagt: en rigtig roman i ordets bedste, klassiske forstand.

Tvillingebrødrene Marion og Shiva Stone er frugten af et dramatisk og forbudt kærlighedsforhold mellem en indisk nonne og en britisk kirurg, som begge arbejder på Missing - et hospital drevet af nonner i Addis Abeba. Fra den dag brødrene fødes på missionshospitalet har de kun hinanden: Moren dør i barselssengen, og faren forsvinder sporløst.

Mellem brødrene opstår et stærkt bånd, ikke mindst på grund af deres fælles lidenskab for medicin og lægegerningen. Men efter en dramatisk opvækst i et Etiopien, der befinder sig på randen af revolution og kaos, splittes brødrene af kærlighed til den samme pige, Genet. Marion drager til New York, hvor han søger tilflugt i sit arbejde som læge på et overfyldt og underbemandet hospital i Bronx? slum. Da fortiden indhenter ham, tvinges han til at lægge sit liv i hænderne på de to, han stoler mindst på i hele verden ? faren, som forlod ham og broren, som forrådte ham.

Omslag: Studio Jan de Boer/Sven Reiner Johansen/Jeanne Laursen

Pressen skriver

• Ialt 5 ud af 6 stjerner.

"Verghese er en vidunderlig fortæller"

- Kathrine Lilleør, Berlingske Tidende

• Ialt 5 ud af 6 stjerner.

"... en bragende god fortælling om at høre til og knytte bånd på tværs af kontinenter"

- Lise Garsdal, Politiken

• Ialt 5 ud af 6 stjerner.

"... til tider henad hvis Salman Rushdie havde skrevet Drageløberen"

- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"En stor, vidunderlig 'lægeroman' om kærlighed, håb og begær, der spænder over flere kontinenter og årtier"

- Litteratursiden.dk

"Med sin ambitiøse fortælling om komplicerede familieforhold, som fastholdes i et episk stort format, kan Verghese sammenlignes med John Irving"

- Mads Rosendahl Thomsen, Kristeligt Dagblad

"Den bedste, store roman i 2009 [...] Så kort kan det siges. Anbefales til alle elskere af stærke romaner og gode historier"

- Per Drustrup Larsen, DBC

"Formidabel ... at ignorere denne roman vil være en fejltagelse - det er den bedste roman, der er udkommet i år"

- Financial Times

"Mesterlig"

- The Washington Post

"Enorm, rig og ambitiøs gobelin af en roman, der gør søvnløshed til en fornøjelse"

- The Times

Medlemmerne skriver om Knivens æg

Har du læst Knivens æg og har du lyst til at dele din mening om bogen?

• Anmeld bogen

De gamle tøfler...

• Ialt 5 ud af 6 stjerner.

28. juli 2010

af Mette Gravgaard Poulsen, Ringkøbing

En medrivende dramatisk fortælling - foregår i Etiopien, et sted jeg ikke har læst noget om før i en roman. Sammenkædes godt med landets historie. Siger bla. noget om, at man

bliver nødt til at leve som og være den man er. Spændende skæbner i historien. Bogen virker hel. Ingen løse ender.:-). Måske lidt for mange medicinske udtryk, men det bruges jo i slutningen så.. Super god bog!

Læs hele anmeldelsen

Som at være der selv

• Ialt 5 ud af 6 stjerner.

16. maj 2010

af Lone Stephensen, Humlebæk

Det er bare ikke til at fatte at dette er fiktion. Det var fuldstændig som om jeg blev taget med ind i jeg-fortællerens liv - jeg var der! En smuk historie om at finde sig selv i

verden og hvordan den gensidige afhængighed i familie og kultur er med til at skabe det menneske vi bliver.

Læs hele anmeldelsen

Uddrag

Efter otte måneder i dunkelheden i vores mors skød kom min bror Shiva og jeg til verden sent på eftermiddagen den tyvende september i det herrens år 1954 ...

Vi drog vores første åndedrag i knap to en halv kilometers højde i den tynde luft i Addis Abeba, Etiopiens hovedstad.
Vores mirakuløse fødsel fandt sted i Missing Hospitals operationsstue 3, det samme rum, hvor vores mor, Søster Mary Joseph Praise havde tilbragt de fleste af sine arbejdstimer og udfoldet alle sine evner.
Da vores mor, en karmeliternonne fra Madras, uventet nedkom den dag i september, var regntiden netop slut i Etiopien. Regnens evindelige trommen på Missings rustne bliktage var hørt op med samme pludselighed som en maskingeværsalve, der med ét tier. Fra den ene dag til den anden var bjergskråningerne omkring Addis Abeba dækket af meskel-blomster, der lyste som guld i den overvældende stilhed. På engene rundt om Missing vandt halvgræsser kampen over mudderet, og et skinnende tæppe svøbte sig nu hele vejen op til hospitalets brolagte indgangsparti med løfter om cricket, kroket, badminton og meget mere.
Missing lå på en grøn skråning. Dets uregelmæssige klynge af hvidkalkede en- og toetagers bygninger så ud, som om de var vokset op af undergrunden, drevet af de samme geologiske kræfter, der havde skabt Entoto-bjergene. Aflange blomsterbede, der blev vandet af overløbet fra tagrender og nedløbsrør, omgav de lave bygninger som voldgrave. Matron Hirsts roser dækkede murene, indrammede vinduerne med karmoisinrødt og nåede helt op til taget. Så frugtbar var muldjorden, at Matron - Missing Hospitalets kloge og forstandige forstanderinde - advarede os imod at gå barfodet i den, for at der ikke skulle begynde at spire ekstra tæer ud på os.

En roman er et helt ekstra liv

Lægen og forfatteren Abraham Verghese fortæller om en dramatisk baggrund i Indien og Afrika, om inspirationen fra John Irving og om at skrive store, klassiske romaner, der forærer én en anden verden.

Knivens æg spænder fra Indien over Etiopien til USA. Hvad er din personlige relation til de lande?
Mine forældre var to af flere hundrede kristne indere, som blev hyret af den etiopiske kejser til at komme til Afrika for at undervise på etiopiske skoler. Her mødte mine forældre hinanden, og jeg er derfor født og opvokset i Etiopien. Efter tre år på medicinstudiet, udbrød der borgerkrig, og en del af mine studiekammerater blev guerillasoldater og kæmpede mod regeringen, men som emigrant havde jeg ikke andet valg end at forlade landet. Jeg rejste til USA, hvor jeg arbejdede som portør på et hospital i et år, inden jeg tog til Indien og færdiggjorde mine medicin-studier i Madras. I dag bor jeg i Californien med min kone og to døtre, men jeg har stadig nære venner og slægtninge i Indien og kommer jævnligt på besøg, ligesom jeg stadig har kontakt til gamle klassekammerater i Etiopien og er vendt tilbage nogle gange.

Du har skrevet en stor klassisk roman. Var det din intention fra starten?
Ja, jeg elsker episke historier, som giver én følelsen af at træde ind i en anden verden og gennemleve mange år og mange begivenheder. Og så er det stadig bare tirsdag, når man er færdig og vender tilbage til virkeligheden! På den måde kan man få et helt livs erfaringer uden at det koster den tilsvarende tid. Dette er noget unikt menneskeligt og samtidig for læseren også en erfaring af at kunne skabe sin egen mentale film, så længe forfatteren leverer ordene. Ikke for mange og ikke for få, men netop tilstrækkelige til at få os til at forestille os historien.

En af de store kvaliteter i Knivens Æg er de livagtige personer - man kommer nærmest til at føle, at man kender dem. Er de opdigtede, eller er de baseret på mennesker, du faktisk har mødt?
Det eneste rigtig selvbiografiske i romanen er de geografiske steder og de politiske begivenheder, jeg har været vidne til. Alle personerne er opdigtede, men jeg må sige at efter at have levet med dem i alle de år, det tog mig at skrive bogen, forekommer de mig at være mere virkelige end folk, jeg kender. Og jeg må jo erkende, at de stammer fra min underbevidsthed og dermed på en måde er en del af mig.

Du takker John Irving i dit efterord til bogen. Er han en af dine inspirationskilder?
Jeg mødte John Irving, da han besøgte det skrivekursus, jeg deltog i, og jeg var en nyttig læser for ham, da han skrev Barn af et cirkus, hvori der indgår en indisk læge. Han har været en generøs ven, og gennem vores fælles korrespondance har jeg kunnet iagttage hans tilgang til at skrive, og på den måde har han ubevidst lært mig en masse. Irving skriver i den klassiske episke stil, er en mesterlig fortæller og meget respektfuld over for læserens oplevelse - alt sammen kvaliteter, jeg beundrer meget. Han er en inspiration for mig på samme måde som Marquez, Günter Grass, Tolstoy og Dickens. Men vi har meget forskellige tilgange til at skrive - han har udtænkt plottet og ved, hvor han skal hen, før han begynder at skrive en roman. Selv har jeg fundet en slags beroligelse i et citat af E.L. Doctorow, som siger om at skrive, at "det er som at køre bil om natten. Du kan ikke se længere end dine forlygter lyser, men du kan køre hele vejen på den måde."

Du taler om forskellen mellem at helbrede og kurere og lægens rolle i de to ting. Kan du forklare, hvad du mener med den skelnen?
Det er blevet en central læresætning i mit liv. I vestlig lægevidenskab er vi blevet meget dygtige til at kurere, men vi er ikke opmærksomme på den store mentale prøvelse der er forbundet med sygdomme som kræft og AIDS. Værdien af en opmærksom, omsorgsfuld læges tilstedeværelse ved sygesengen kan ikke undervurderes. Jeg tror på, at helbredelse af en patient ud over medicin kræver nærvær og trøst. Tidligere mente jeg, at det at kurere sygdommen var det eneste, der gjaldt. Men ved at arbejde med uhelbredelig sygdom, som jeg gjorde i de første år med AIDS, da der endnu ikke fandtes nogen medicin, lærte jeg, at man kunne hele ved at engagere sig i patienterne og tale til deres sind. For mig er det en meget vigtig del af lægegerningen - som Peabody (en berømt amerikansk læge) sagde, "er hemmeligheden ved at sørge for en patient at drage omsorg for patienten."

Abraham Verghese

Abraham Verghese, f. 1946, er indisk-amerikansk forfatter, født af indiske forældre og opvokset i Etiopien.

Abraham Verghese blev uddannet læge i Madras, Indien og er i dag professor i medicin ved Stanford University i USA.

Knivens æg er hans romandebut, den er solgt til udgivelse verden over og alle steder modtaget som en af de allerstørste romaner i 2009.

Din anmeldelse af Knivens æg

For at afgive en anmeldelse af Knivens æg, skal du være logget ind først.