Indhold
 "Vold og magt - Egholm, Elsebeth")
Fakta om bogen
- Indbinding: indbundet
- Antal sider: 379
- Bestillingsnummer: 241810
Pressen skriver
"Jeg vil vove den påstand, at hvis Egholm var brite eller amerikaner, var hun et verdensnavn"- Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende
Blændende sikker Egholm
Danmarks ukronede krimiqueen Elsebeth Egholm er tilbage med ny krimi, som har udløst en sand stjerneregn af fremragende anmeldelser
To bomber eksploderer i Århus med få minutters mellemrum. Den ene i et solcenter, hvor Dicte Svendsen skulle have været - den anden i den fremadstormende borgmesterkandidat Francesca Olsens bil.En borgmesterkandidat, som Dicte skulle tale med samme eftermiddag ... I kølvandet på bombesprængningerne finder politiet liget af en ung handicappet kvinde, og DNA-spor fra gerningsstedet kaster mistanke på Dictes bortadopterede søn, Peter Boutrup.
Peter, som for nylig er blevet løsladt fra Statsfængslet Østjylland, er dog sporløst forsvundet.
I sin søgen efter sønnen og historien bag bomberne kommer Dicte ud på en rejse, der tvinger hende til at se sig selv og sit livs valg i øjnene. Det bliver også en rejse i en underverden af marginale eksistenser. En verden, hvor myndighederne sætter dagsordenen, udskriver medicinen og stiller diagnoserne, og hvor værdien af et menneskes liv afhænger af, om det kan fungere normalt.
Omslag: Peter Stoltze/stoltzedesign
Pressen skriver
-
"Jeg vil vove den påstand, at hvis Egholm var brite eller amerikaner, var hun et verdensnavn"
- - Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende
-
"Tårnhøjt niveau"
- - Lisa H. Kuang, JydskeVestkysten
-
"Godt gået [...] Elsebeth Egholm har skrevet sin hidtil bedste og mest samfundskritiske krimi"
- - Mette Højbjerg, Information
-
"Egholm er suveræn. Fra første side, første linje sætter hun trumf på"
- - Anne Sophia Hermansen, Fyns Stiftstidende
-
"Egholm skærer igennem: Ind til en handling, der fænger, personer der lever, og et sprog der holder"
- - Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet
-
"Egholm gør indtryk. Krimier bliver næppe bedre end det her"
- - Århus Stiftstidende
-
"Egholm har i overlegen stil leveret det årlige spændingssus [...] Fremragende læsning til både mænd og kvinder"
- - Jan Vandall, MetroXpress
-
"Menneskelige dilemmaer gør romanen til endnu et pletskud. Filmatiseringen af serien er allerede i gang. Anna Pihl kan godt gå hjem og lægge sig ..."
- - Anna Pia Holmgaard, ALT for damerne
Medlemmerne skriver om Vold og magt
Har du læst Vold og magt og har du lyst til at dele din mening om bogen?
- EN RIGTIG ÅRHUSIANER-BOG!!!
-
Ligesom Egholm's forrige bøger om Dicte, så er denne her ligeså medrivende fra første til sidste side. En rigtig pageturner, som en rigtig boganmelder sikkert ville skrive...
-
Man bliver grebet og er man århusianer (som jeg), kan man ikke undgå også at føle sig hjemme/hjemvé, selvom bogen er barsk og ikke for sarte sjæle...
- Læs hele anmeldelsen
Uddrag
Nogle gange rammer livet én lige i maven. Dicte når på et splitsekund igennem hele følelsesregisteret, da hendes veninde afslører sin gigantiske nyhed ...
- Jeg er gravid.Ida Marie lod ordene falde, akkurat som Dicte havde taget den første slurk kaffe. Lydene fra Sallings café blev trængt i baggrunden, mens tanker formede sig, den ene efter den anden. Hun nåede at tænke på Wagner og få ondt af ham; hun nåede at blive flov over sin reaktion, og hun nåede at tænke 'godt, det ikke er mig', i sekundet inden en klar og utvetydig glæde dukkede op. De havde ønsket det. I hvert fald havde Ida Marie ønsket det.
- Tillykke! Ved han det?
Ida Marie smilede.
- Ikke endnu. Jeg skal lige finde det rigtige tidspunkt. Dicte fandt et smil frem, der kun kunne være en skygge af Ida Maries. Ida Maries politimand, John Wagner, var 56 og havde to børn fra et tidligere ægteskab. Ida Marie havde i forvejen seksårige Martin. Hun var 45, et år yngre end Dicte selv. Tænk, at de orkede.
- Hvad med alderen?
Hun kunne have sparket sig selv for at bringe det på bane, men Ida Marie misforstod, måske med vilje.
- Jeg ved det godt. Der er en risiko, og jeg skal selvfølgelig både skannes og have taget forstervandsprøve.
Selv den melding kunne ikke skjule glæden. Dicte kunne ligefrem se, hvordan den piblede frem alle vegne i Ida Maries ansigt, fra blikket, fra smilet, fra hudens porer. Det fik hende til at se lysende og næsten udødelig ud midt i en menneskemængde, der decideret virkede helt almindelig dødelig. En uvelkommen og overrumplende misundelse dukkede op: At være så stjerneglad og så ubekymret; at tro nok på fremtiden til at ville og turde skabe et nyt liv. At være lykkelig.
Det slog hende, at lykke var det mest blufærdighedsfremkaldende ord, hun kendte, og som havde hun set direkte ind i solen, flyttede hun blikket fra Ida Marie og ud på Strøget. Eftersommeren lokkede folk ud i gaderne. Hun lagde mærke til en mand på inlinere, der skubbede en barnevogn foran sig. Han overhalede en anden mand, der selv virkede travl, idet han bevægede sig op mod Reginakrydset. Han så arabisk ud med kort, sort hår og halvlangt skæg og iført en sort joggingdragt, der så alt for varm ud. I hvert fald svedte han kraftigt, men måske var hans rygsæk også tung. Den gav indtryk af, at han skulle ud på en længere rejse. To teenagepiger i leggings og korte kjoler vendte sig om og kiggede efter ham.
- Vi skal selvfølgelig have talt om, hvordan vi skal forholde os, hvis der er noget galt, sagde Ida Marie.
Hun lod mulighederne eller måske snarere umulighederne, hænge og blafre et sted imellem dem. Dicte tænkte, at det var Anne, som skulle have siddet og haft denne samtale med Ida Marie. Anne ville som jordemoder have vidst, hvordan hun skulle berolige og støtte på samme tid. Selv genkendte hun en klaustrofobisk panikfølelse ved tanken om ikke bare et rask barn - det var hårdt nok - men et barn med et handicap.
Hun så på Ida Marie og tænkte, at lykken gjorde hende nærmest immun. Så efter de første sekunders tvivl, blev hun enig med sig selv om, at katastrofen ikke ville indtræffe. Det ville ikke ske. Det skete for andre. Ikke for en selv eller ens nærmeste. Var det måske ikke den hovedregel, der gjorde livet udholdeligt?
(Fra side 5-6)
Elsebeth Egholm
Elsebeth Egholm, født 1960, har ligesom sin hovedperson Dicte Svendsen hjemme i Århus, hvor hun er opvokset.
Efter en årrække på Det jyske Musikkonservatorium begyndte hun på Journalisthøjskolen og blev herefter ansat på bl.a. Berlingske Tidende. Siden kaldte en tilværelse som freelancejournalist og forfatter, og hun romandebuterede med De frie kvinders klub i 1999. Den første selvstændige kriminalroman om Dicte Svendsen Skjulte fejl og mangler kom i 2002 og blev fulgt af Selvrisiko (2004), Personskade (2005), Nærmeste pårørende (2006), Liv og legeme(2008) og så i år Vold og magt.
Med serien om Dicte Svendsen har Elsebeth Egholm opnået status som en af Danmarks mest populære og læste forfattere. Hendes bøger sælges i store oplag, og hun er blandt de hyppigst udlånte på landets biblioteker, og hendes krimier er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland, Sverige og Norge.
Vidste du det om Elsebeth Egholm?
* Elsebeth Egholm bor i en tidligere rockerborg i den lille landsby Kasted lidt nord for Århus ligesom sin hovedperson Dicte. De deler også hund og uddannelse.
* Dicte-serien skal filmatiseres til TV2. Optagelserne, der kommer til at foregå i Århus, skal efter planen begynde næste år.
* Egholm er nyhedsjunkie. Hun mener, at virkeligheden overgår alt, hvad man kan finde i hendes bøger.
* Var gift med den engelske thrillerforfatter Philip Nocholson til hans død i 2005.
* Bor nu sammen med økonomen Jürgen Klahn, der også er kriminørd. De mødte hinanden på Krimimessen i Horsens.
* Vold og magt er 6. selvstændige bind i serien om Dicte Svendsen.
* Hendes kriminalromaner er udgivet i 250.000 eksemplarer.
Bøger af Elsebeth Egholm
![Liv og legeme [5] - Egholm, Elsebeth](/wcsstore/BKStorefrontAssetStore/Upload/CommonProducts/tn/9788703031057_tn.jpg)
Din anmeldelse af Vold og magt
For at afgive en anmeldelse af Vold og magt, skal du være logget ind først.
