Se på mig

af Kirsten Hammann

4/6 (7 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Bedrag og selvbedrag

Se på mig er en kærlighedskomedie om bedrag og selvbedrag. Om hemmeligheder og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne - og ja, kærlighed

Julie er midt i 30'erne. Hun og kæresten Casper har fået en lejlighed. De skal giftes.

Alt er godt, indtil Casper trækker i nødbremsen. Han må tænke sig om og forsvinder uden varsel til Indien i seks måneder. Tilbage står Julie med et job i rejsebranchen og en husleje på 12.000 kr. om måneden. Hun må flytte eller leje et par værelser ud.

Sune er midt i 30'erne. Har udgivet to små bøger. Drømmer om succes som forfatter, men sandheden er, at han arbejder som tankpasser, der sælger benzin og hapsdogs.

En dag sælger han sin andelslejlighed. Pengene skal han leve for, mens han skriver gennembrudsromanen. Nu skal han bare lige finde et sted at bo, mens han skriver.

Julie beslutter sig for at leje et værelse ud til en fremmed, mens hun venter på livstegn fra Casper.

Sune siger sit job op og lejer værelset for at skrive den store bestseller. Men han er ikke den eneste, der flytter ind.

Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Bestillingsnr: 262279
Antal sider: 460
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Kirsten Hammann har skrevet en mesterlig roman om kærlighed, køn og kunst. Se på mig er storslået. Man læser den ud i ét svimlende og spændt åndedrag"

- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"Kirsten Hammann har skrevet en mesterlig roman Hammanns univers er genkendeligt og let tilgængeligt som en romantisk filmkomedie. Man går lige i honningfælden og kommer klistret ud derfra igen"

- Mai Misfeldt, Berlingske

"Det ville være tragisk, hvis det ikke var så umådelig morsomt [...] Det ville være morsomt, hvis det ikke var så umådelig tragisk. En vidunderlig bog"

- Anna Libak, Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Merete Nielsen, Fredericia

17. september 2012

Spild af papir

Som nyt medlem gik jeg glad igang med Kirsten Hamanns bog. Efter ca 100 sider gav jeg op. Man spørger sig selv om forfatteren har en konkurence med nogen om hvor mange gange der

kan stå pik og sperm på en side. Hovedpersonerne er for hverdagsagtige, og romanen mangler spænding. At bamse gemmer på et hemmeligt kamera er ikke et højdepunkt, men en næsten forudsigelig hændelse. Kedelig indgang til en ny bogklub.


Karina Fromberg-Christensen, Præstø

13. januar 2012

Super god læsning!

Det er en humoristisk bog, som rummer nogle emner, der ikke virker opdigtede. Tingene bliver kaldt det de er! Den er letlæselig - læste den på 5 dage (dvs. aften- og morgenlæsning)

Den er svær at lægge fra sig! Det eneste minus er slutningen - den virkede lidt for "hovsa" på mig --- men ellers super bog!


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Kirsten Hammann

Hammann, Kirsten

Kirsten Hammann er født i 1965 i Risskov ved Aarhus. Gik på Forfatterskolen 1989-91

Hun debuterede i 1992 med digtsamlingen Mellem tænderne. Hendes første roman var Vera Winkelwir fra 1993. Hun har siden udsendt en række prisbelønnede romaner, blandt ’Fra Smørhullet (2004) og En dråbe i havet (2008), som hun modtog Danske Banks Litteraturpris for.

Hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2 gange i hhv. 1998 og 2005. Hendes bøger er udkommet på flere sprog.


Af samme forfatter

Vis hele listen