Mød mennesket bag bogen til Gyldendal+ LIVE
Hør forfatterne fortælle til efterårets live-arrangementer i Aarhus og København, særligt arrangeret for medlemmer

Bliv klogere på nogle af årets mest ventede, omdiskuterede og velanmeldte bøger, stil spørgsmål til forfatteren bag og del din læseglæde med andre bogelskere i et par inspirerende og eftertænksomme timer.

Arrangementerne koster kr. 200,- pr. medlem (+ gebyr), og billetprisen er inklusiv vin, vand og et let traktement af salt og sødt. For samme pris kan du invitere ét ikke-medlem med, hvis du vil dele aftenen med en. Begrænset antal pladser.


Et billede











Bente Klarlund + Peter Qvortrup Geisling

Torsdag den 4. oktober 2018.
Lokation: Gyldendal i København. Klokken 19.00-21.30
>> Køb billet (København) her
Tv-læge gennem 20 år, Peter Qvortrup Geisling, og overlæge og professor Bente Klarlund bruger begge naturen som en vigtig rasteplads. Med udgangspunkt i deres seneste udgivelser taler de om vigtigheden af at gå og om naturen som veldokumenteret medicin. Aftenen modereres af sundhedsredaktør på Politiken, Lars Igum.



Et billede











Dorthe Nors + Caspar Eric + Ida Jessen

Torsdag den 11. oktober 2018
Lokation: Turbinehallen i Aarhus. Klokken 19.00-21.30
>> Køb billet (Aarhus) her
Den ene er international anerkendt mester af novellegenren, den anden ung, kompromisløs poet med en stor fanskare og den tredje højt værdsat for sit unikke greb om psykologisk realisme. De tre forfattere fortæller om deres nyeste udgivelser. Aftenens moderator er Christina Englund, forfatter, cand. mag. i retorik og radiovært på P8-podcastserien JAZZ&BØGER.



Et billede











Naja Marie Aidt + Kira Skov
Torsdag den 15. november 2018
Lokation: Turbinehallen i Aarhus. Klokken 19.00-21.30
>> Køb billet (Aarhus) her
Sanger og komponist Kira Skov og forfatter Naja Marie Aidt har begge mistet, og de har begge skabt et værk, der tager udgangspunkt i tabet og sorgen. I 2015 døde Naja Marie Aidts 25-årige søn, Carl, og i 2017 døde Kira Skovs mand, musikeren Nicolai Munch-Hansen. Begge dødsfald var pludselige, uventede og konsekvensen af tragiske ulykker. I 2017 udgav Naja Marie Aidt bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, og i 2018 udgav Kira Skov albummet The Echo of You. De vil læse og spille fra deres værker. Aftenens moderator er journalist Mikkel Frey Damgaard.



Et billede











Dorthe Nors + Caspar Eric + Ida Jessen

Tirsdag den 20. november 2018. Klokken 19.00-21.30
Lokation: Gyldendal i København
>> Køb billet (København) her
Den ene er international anerkendt mester af novellegenren, den anden ung, kompromisløs poet med en stor fanskare og den tredje højt værdsat for sit unikke greb om psykologisk realisme. De tre forfattere fortæller om deres nyeste udgivelser. Aftenens moderator er Christina Englund, forfatter, cand. mag. i retorik og radiovært på P8-podcastserien JAZZ&BØGER.



Et billede









Klaus Rothstein + Nanna Goul
Tirsdag den 27. november 2018. Klokken 19.00-21.00
Lokation: Gyldendal i København
>> Køb billet (København) her

Onsdag den 28. november 2018. Klokken 19.00-21.00
Lokation: Turbinehallen i Aarhus
>> Køb billet (Aarhus) her
Hvad er de bedste bøger at give i julegave? Litteraturanmelderne og kulturskribenterne Nanna Goul og Klaus Rothstein vil denne aften anbefale, hvad du skal købe i julegave til dine venner og din familie.
Nanna Goul (f. 1980) er litteraturanmelder, kulturskribent og forfatter. Nanna Goul anmelder skønlitterære bøger for Dagbladet Information, og har i en årrække været fast tilknyttet Weekendavisen som både anmelder, skribent og redaktør. Nanna Goul har skrevet romanen Privat skov (2012) og novellesamlingen Erle perle (2017).
Klaus Rothstein er litteraturanmelder, journalist og kommentator på Weekendavisen og tilrettelægger og programvært på Skønlitteratur på P1. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kunst, kultur og rejser.

Køb bøgerne her

Vis hele listen