Et billede


Velkommen til vores nye podcast Bogklubben. Et lydunivers for bogelskere

Her kan du lytte til samtaler om et håndplukket udvalg af bøger fra Gyldendals Bogklubber. Samtaler der giver dig lyst til at læse – eller som giver dig ekstra perspektiver på den bog, du allerede har læst. Og som først og fremmest er dedikeret læseoplevelsen og alt det ved livet, vi forstår lidt mere af gennem bøgerne.

Et billede   Vært på alle podcast er
  bogklubredaktør
  Jon Toke Brestisson



En podcast er en lydfil, du kan lytte til, lige når det passer dig – på din mobil, din iPad eller din computer. En slags radio, når det passer dig, ligesom du også kan høre f.eks. DR som podcasts.

Hvis du har en mobil eller en tablet (som en iPad) med internetadgang, anbefaler vi, at du bruger en app. Det er nemt. Du kan tage podcasten med dig over i sofaen eller ud på en gåtur. Og så får du direkte besked, når der er et nyt afsnit af Bogklubben klar.

Læser du dette på din iPhone eller din iPad, tryk HER
Læser du dette på en mobil eller tablet, der bruger Android, tryk HER
Har du ikke lyttet til podcasts før, finder du en vejledning til, hvordan du gør HER.

Tøsne og forsytia
I 2012 fik Thomas Bredsdorffs kone Lene konstateret Alzheimers. Tøsne og forsytia er hans stærke og rørende vidnesbyrd om hendes sygdomsforløb, om alderdom – og om livet. Samme store temaer danner rammen for journalist og forfatter Lone Kühlmann og hospitalspræst Lotte Blicher Mørks livskloge samtale om bogen. Thomas Bredsdorff selv læser højt fra bogen.

Arv og miljø
En uafrystelig familieroman, en bestseller i hjemlandet Norge og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Vigdis Hjorths Arv og miljø er afsættet for en samtale mellem politiker Özlem Cekic og forfatter Lotus Turell om de ar, man kan bære med sig fra barndommen og fra familien.

Dyrenes hemmelige liv
Bogen Træernes hemmelige liv blev en kæmpe succes – nu kan du også lære dyrenes hemmelige liv at kende! Skuespiller Ghita Nørby og direktør i Zoo, Bengt Holst, taler muntert og tankevækkende om relationen mellem dyr og mennesker; om de oplagte forskelle og de pudsige ligheder.