Hjernen. Historien om dig

af David Eagleman

6/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Det ufærdige dyr

Hvorfor går tiden langsommere, når du er i fare? Hvorfor udvikler du ansigtstræk som din ægtefælle? Kan du optimere din hjerne? Og kan du koble den til en computer? David Eagleman er eurologiens rockstjerne – både forskergeni og formidler – dette er historien om, hvordan din hjerne skaber din virkelighed

Tre timer efter fødslen har et gazellekid 90 % chance for at løbe fra en gepard. Det havde du ikke just som baby. Vi mennesker fødes nemlig forunderligt ufærdige i forhold til andre dyr. Men forestil dig omvendt en stakkels giraf kastet op på et bjerg i Himalaya eller ind i et gadekryds i Tokyo: den kunne aldrig tilpasse sig. Langt de fleste dyr er nemlig forprogrammeret til at leve i en særlig niche i et økosystem. Det er vi ikke.

Naturens satsning med mennesket er, at vores hjerner er ekstremt modtagelige, ja, filtrede ind i det miljø, de vokser op i. Det betyder på den ene side, at et miljø uden omsorg eller manglende fysisk mulighed for at interagere med omgivelserne efterlader vores hjerner underudviklede. Og på den anden, at vi er så sociale, at de resultater, vi har opnået som art, rettelig kan ses som én stor, foranderlig superorganismes bedrifter. Velkommen til hjernens kontraintuitive univers.

David Eagleman er lidt af en neurologisk rockstjerne. Han har bedrevet frontforskning i hjernens tidsopfattelse og muligheden for at udvide vores sanseregister og er samtidig en gudsbenådet formidler. I Hjernen – historien om dig tager han dig på en rejse i det 21. århundredes hjerneforskning. Det er historien om din hjerne, der ændrer sig livet igennem – og endnu vildere – historien om din hjerne som virkelighedsmager.

Din hjerne arbejder nemlig med en model af verden, den egentlig bare bruger dine sanser til at faktatjekke. Det er derfor, du narres af trylleri og taler varmere om din mor, når du holder en hed kaffe, end når du holder en kold. Men også derfor vi i fremtiden kan danne nye sanser – så du kan mærke internettet, ligesom du mærker rumtemperatur, eller mærke din sundhedstilstand ligesom du mærker forskel på vådt og tørt.

Velkommen til hjernens fremtid.

Bestillingsnr: 303578
Antal sider: 250
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Et geni leverer page-turning neurovidenskab."

- The Guardian

"Forbilledlig præsentation af hvordan biologi skaber vores sind … medrivende og tankevækkende."

- Nature

Medlemmernes anmeldelser

Louise Gravesen, Esbjerg V

21. august 2017


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om David Eagleman

David Eagleman (f. 1971) er hjerneforsker ved Stanford Universitet.

Hans forskning er offentliggjort i et væld af tidsskrifter fra Science til Nature – og han er forfatter til de internationale bestsellere Sum og Inkognito, der er henvendt til et bredere publikum.

Ekstra materiale

Vidste du:

Du lever i fortiden. Dine sanser sender information med forskellig hastighed. Derfor venter hjernen på at få alt med, og din bevidsthed lever således nogle millisekunder efter det reelle nu.

Du ser ikke verden, men din forestilling. Nok går der mange forbindelser fra dine øjne til din hjerne, men der går faktisk dobbelt så mange fra din hjerne til dine øjne. Dine øjne bruges nemlig mest til at tjekke hjernens forventninger. Derfor ser du stadig ting, hvis du holdes mørke i lang tid.

Du spejler dine medmennesker. Du bruger små trækninger i din ansigtsmuskulatur til at spejle og forstå andres følelser. Derfor er folk med botox dårligere til at forstå andre. Og derfor kommer du til at ligne din ægtefælle med alderen – I spejler hinanden så meget, at I får de samme rynker.