SPOTPRIS

Ensomme hjerters klub [3]

af Lotte Hammer og Søren

3/6 (1 i alt)

Spotpris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Postbuddet ringer altid to gange

Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er efter et alvorligt hjertetilfælde vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården i København

På grund af sit helbred får han overdraget en lavt prioriteret sag om et postbud, Jørgen Kramer Nielsen, hvis død i første omgang er blevet bedømt som et uheld. Ret hurtigt står det dog klart, at han er blevet myrdet.

På postbuddets mobiltelefon er der et foto af en ung pige. Og på hans loft finder man et galleri med atten fotografier med præcis samme motiv. Hvem er pigen

Postbuddets liv trevles op, og det viser sig, at han som ung studerende i slutningen af 1960'erne var involveret i en ung engelsk piges forsvinden. Og sagen viser sig snart at pege tilbage til de frigjorte dage i tresserne.

Omslag: Peter Stoltze

Bestillingsnr: 262956
Antal sider: 416
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Man må ønske både forfattere og læsere tillykke [...] et krimi-plot, der overrasker til sidste side"

- Jyllands-Posten

"Det er den ubesværede kombination af levende personportrætter, blotlægningen af det møjsommeligt fremadskridende opklaringsarbejde"

"og den præcist tegnede samfundsskildring, der gør søskendeparrets Ensomme hjerters klub til mere og andet end blot en krimi. Det er samtidslitteratur af bedste realistiske aftapning."

- Dagbladenes Bureau

"Søskendeparret Hammer nærmer sig international klasse"

- Børsen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lotte Hammer og Søren

Hammer, Lotte & Søren

I 2004 flyttede Søren Hammer ind på første sal i huset, hvor Lotte bor med sin familie, og han foreslog, at de skulle påbegynde en roman

I begyndelsen skrev de "mest for sjov", men efterhånden fik de materiale til flere plots. Det første udkast til Svinehunde havde et omfang på 1000 sider, men efter et samarbejde med Gyldendal blev det endelige manuskript godkendt i foråret 2009.

Inden udgivelsen havde forlaget på basis af et uddrag på 60 sider solgt rettighederne til udgivelse af romanen i 16 lande. Det er første gang i forlagets historie, at man har kunnet afslutte så mange aftaler med udlandet, inden bogen udkom på originalsproget. På nuværende tidspunkt er serien om Konrad Simonsen og hans team solgt til 22 lande.

Lotte Hammer (født 1955) er uddannet som sygeplejerske i 1977. Hun har arbejdet og boet flere forskellige steder bl.a. på boreplatformene i Nordsøen, i Grækenland, Tyskland og på de amerikanske baser i Grønland. Siden 2010 har hun arbejdet fuld tid som forfatter.

Søren Hammer (født 1952) er uddannet som lærer men har efter sin uddannelse arbejdet både som programmør og i mange år som lektor på Ingeniørhøjskolen. Han er som sin søster også interesseret i politik. Søren Hammer har arbejdet fuld tid som forfatter siden 2010.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Han kiggede småirriteret på hende og fortsatte:
- Om eftermiddagen fredag den 29. februar finder underboen Jørgen Kramer Nielsens lig på deres fælles trappe. Manden har været død i et stykke tid, og legemet er begyndt at lugte. Underboen ringer efter en ambulance, og vi bliver rutinemæssigt tilkaldt. En patruljevogn med to betjente ankommer til ulykkesstedet og lidt efter desuden kredslægen. Han sender betjentene afsted igen, undersøger omstændighederne ved dødsfaldet og skriver en dødsattest, hvoraf det fremgår, at Jørgen Kramer Nielsen ved et uheld har brækket halsen, da han faldt ned ad trappen. Altså: intet kriminalpoliti, ingen teknikere, ingen retsmedicinske undersøgelser, bare af sted med ham til køl og kiste.
- Hold da kæft en idiot.
- Ja, det tør antydes, men der er en forklaring. Lægen kom direkte fra en gedigen herrefrokost, stank som en spritfabrik og kunne dårligt gå lige.
- Var han fuld?
- Som en allike, herom er alle parter enige. Nå, så langt, så skidt, men det bliver værre. Den ene betjent, Hans Ulrik Gormsen ...
Han kiggede spørgende på hende for at se, om hun kendte ham. Hun rystede på hovedet, og han gik videre:
-... fattede efter eget udsagn allerede ved sin ankomst mistanke om, at postbuddet var myrdet. Ja, det er desværre citat. Hans mistanke skyldtes ligets placering samt det faktum, at den trappe, Jørgen Kramer Nielsen faldt ned ad, kun har syv trin. Han tog en række billeder af liget og trappen med sin mobiltelefon, målte trappen op, så godt han kunne, og afhørte underboen, som han blandt andet truede med anholdelse. Underboen er i øvrigt præst.

Fra side 23-24