NYHED

Den evige ild

af Ken Follett

6/6 (1 i alt)

Klubpris 24995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Historisk spion-thriller

Storslået og underholdende roman om politiske intriger, religionskrige, magt og kærlighed i 1600-tallets England – tiden under dronning Elizabeth 1. og Maria Stuart

Scenen er Kingsbridge, England i 1558. Den protestantiske Elizabeth 1. er netop blevet kronet som dronning. Resten af Europa vender sig mod England og intrigerne lader ikke vente på sig …

I kulissen venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone.

Maria Stuart og den katolske kirke sætter alt ind for at få Elizabeth afsat. Elizabeth opretter derfor Englands første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. Det er her Ned Willard, den unge, hemmelige agent for Elizabeth kommer ind i billedet og ændrer Europa i en tid fyldt med politiske intriger og religionskrige.

Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil.

Den evige ild er en fængende og storslået roman om magtkampen mellem kirke og stat i den elizabethænske æra.

Omslag: Harvey Macaulay
Oversat af Alis Friis Caspersen A column of fire

Bestillingsnr: 306159
Antal sider: 908
Fakta: Indbundet, med læsebånd

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller."

- Berlingske

"[…] forrygende, medrivende underholdning."

- Ekstra Bladet

"Ken Follett er tilbage i fineste form."

- Børsen

"Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den."

- Femina

Medlemmernes anmeldelser

Ellen Margrethe Nielsen, Odense Sø

4. december 2017

Spændende bøger

Ken Folletts bøger må man bare læse, de er spændende og medrivende og god underholdning.

Ellen Nielsen, Odense


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ken Follett

Follett, Ken

Kenneth Martin Follett født 1949 i Cardiff, Wales. Han brød igennem som succesfuld krimiforfatter, men er i dag måske mest kendt for sine fantastiske historiske romaner

Follett startede som journalist i 1970, men jobbet kedede ham, så under møder og om aftenen skrev han hårdkogte kriminalromaner. Op gennem 70erne fik flere og flere øjnene op for hans bøger, og i 1978 brød han igennem både i England og internationalt med den klassiske spionthriller Nålens øje.

Han fik sit andet og endnu større gennembrud i 1989 med den utrolig fængende historiske roman Jordens søjler. Forlaget var oprindeligt ikke interesseret i at udgive bogen, og indledningsvis var antallet af læsere ikke overvældende, men ved hjælp af mund til mund metoden blev læserantallet ved med at stige og i dag er det Folletts bedst sælgende bog og ifølge ham selv hans bedste. I 2007 udkom Uendelige verden en selvstændig fortsættelse af Jordens søjler og i øjeblikket arbejder han på en ny roman om Kingsbridge.

I 2010 udkom Giganternes fald, som var første bind i et stort planlagt trilogi om det 20 århundrede. I 2012 fulgte han op med Verdens vinter og i 2014 afsluttede han trilogien med På kanten af evigheden, som alle var med til at gøre hans læserskare endnu større.

Follett har skrevet mere end 20 bøger og har på verdensplan solgt mere end 100 millioner eksemplarer. Ken Follett er i dag en af verdens bedst sælgende forfattere.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Ken Follett introducerer til Den evige ild

Om ideen til romanen:
Jeg læste et sted, at Dronning Elizabeth 1. oprettede den første efterretningstjeneste i England. Det fascinerede mig og jeg læste derfor forskellige bøger om spionage og efterretningstjeneste i det 16. århundrede. På den måde blev jeg inspireret til at skrive en spændende roman om emnet.
Om titlen Den evige ild:
Det er bibelsk ligesom ’Jordens søjler’. Spioner er nogle gange refereret til som den femte søjle. Og en masse mennesker blev brændt på bålet i 1600 tallet.
Om at vende tilbage til Kingsbridge, byen fra Jordens søjler og Uendelige verden:
Vi har fulgt byen helt tilbage fra da den var et anglo-normannisk bosted, til den blev en levende middelalderby, og nu oplever vi den i begyndelsen af den engelske renæssance. Kingsbridge er England i miniature.
Om handlingen:Ud over spioner og efterretningsvæsenet i det 16. århundrede handler Den evige ild, som de fleste af mine seneste bøger, også om mennesker, der kæmper for frihed. Det kan være walisiske minearbejdere, russiske fabriksmedarbejdere, jøder eller afroamerikanere. I Den evige ild er temaet den religiøse frihed.
Om de autentiske historiske karakterer, han særligt beundrer:
I 1600-tallet var der tre store ledere, som var optaget af religiøs tolerance – og interessant nok var de alle kvinder: Dronning Elizabeth 1., Caterina dei Medici, som var dronning af Frankrig og Marguerite de Parme, guvernør fra Nederlandene […] Jeg beundrer deres idealisme, mod og vedholdenhed over for en blodtørstig opposition.