Jordens søjler

af Ken Follett

5/6 (62 i alt)

Klubpris 13995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Mesterlig fortælling

Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget

Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.

Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.

Jordens søjler er en prægtig og spændende roman om Englands historie, den er fyldt med drama og intriger, man kommer til at elske hovedpersonerne og hade deres fjender.

Omslag: Stoltzedesign
Oversat af Alis Friis Caspersen efter Pillars of the Earth

Bestillingsnr: 154518
Antal sider: 787
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Her er til mange timers spændende underholdning for både mænd og kvinder"

- Birkerød Avis

"... det er så detaljeret, spændingsmættet, fortællemæssigt imponerende og fængslende, at det er synd for al anden litteratur, der blegner ved siden af"

- Chili

"... man kan lugte blodet i kampen og den salte fisk i klosterkøkkenet... En mesterlig middelalderroman!"

- Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Susanna Kaiser, Kirke Såby

30. marts 2016

Kan kun anbefales

Fængende og spændende fra start til slut. En bog man husker og gerne vil læse igen (og se på film). Ken Follett er en fantastisk forfatter, for det gælder alle hans bøger. Altså

ikke kun hans historiske bøger, men f.eks. også Den tredje Tvilling og Nålens Øje, som man bare ikke kan lægge fra sig, før sidste side er vendt.


Bolette Pedersen, Esbjerg V

30. juli 2015

Mesterværk

Et mesterværk af dimensioner. Klart en af de bedste bøger, jeg har læst. Middelalderen er beskrevet så godt, at man ligefrem får gåsehud over den magtsyge, som hersker, på den tid.

Sindsygt godt skrevet!!


Lena Monrad, Kirke Såby

26. september 2012

En fantastisk fortælling

En bog man kan læse igen - og igen . Det er en fantastisk fortælling. Jeg blev fuldstændig grebet af den - og glæder mig nu til at læse fortsættelsen. Den kan jeg virkelig

anbefale.


B. Sørensen, Viborg

16. juli 2012

Ken Follett

Jeg har læst Jordens Søjler - Uendelige Verden samt nogle af hans tidligere romaner og det har været en stor fornøjelse. Jeg glæder mig til hver gang der udkommer en ny af Follett.


Albertha Greve, Nærum

12. juni 2012

En utrolig fortælling

Jordens søjler giver på en og samme tid en fantastisk historie om opførslen af en katedral i middelalderen. Men bogen byder samtidig på en vidunderlig historie om de personer, der

er involveret (direkte og indirekte) i dette storslåede byggeri og deres mod- og medgang i livet. Da jeg begyndte på bogen blev jeg helt opslugt af handlingen og havde meget, meget svært ved at lægge bogen fra mig. Selvom længden måske kan virke lidt skræmmende, opdager man, at det slet ikke er tilfældet, når man først er begyndt. Rent faktisk sad jeg, da jeg var færdig med bogen og ønskede, at der var flere sider i bogen. Sproget er fantastisk, ligetil og alligevel utrolig beskrivende uden at trække historien i langdrag og derved ødelægge handlingen. Jeg kunne ikke andet end at leve mig ind i handlingen og føle med de personer, der er skildret i bogen. Derfor kan jeg kun sige, at hvis du er til historiske romaner eller blot til en god fortælling og menneskers skæbner er denne bog helt bestemt noget for dig. Den er simpelthen fantastisk og jeg kan anbefale den på det varmeste. Det er en af de bedste bøger jeg har læst. God fornøjelse med den ;)


Ib Johansen, Aalborg

6. marts 2012

Ken Follet - Fantastisk forfatter

Ken Follets bøger Jordens søjler, Uendelige verden er fantastisk godt skrevet - jeg læste begge bøger stort set uden ophold.

Første bind af Giganternes Kamp er lige så medrivende og jeg glæder mig til fortsættelsen- Ib Johansen


Anita Hedegaard, Silkeborg

4. april 2010

Jordens søjler, Kenn Follett

Den mest fantastiske bog, jeg har læst. Et KÆMPE-værk, men ikke en eneste side for lang. Den fængede fra første side!


Brian Balken, København S

14. februar 2010

Mesterværk

Fantastisk fortælling hvor man bare får lyst til at læse videre, videre og videre. Meget fængende.


Birthe Sørensen, Samsø

14. januar 2010

Fantastisk bog.

Jeg har læst Jordens Søjler for flere år siden og kan kun sige at jeg glæder mig til at læse den igen.Sev om bogen er et digert værk er den ikke en side for lang.


Inger-Marie Kjærgaard Vigh, Silkeborg

18. oktober 2009

En fortælling om smerte og had og om den altoverskyggende kærlighed.

Jordens søjler, af Ken Follett, rørte mig dybt, og gjorde historien levende i mig. Jeg var opslugt fra første side.

Ken Follett skriver i et sprog der gør det umuligt ikke at blive eet med hovedpersonerne. Jeg var med dem, mod dem, følte deres smerte, følte deres vrede, og et par steder så voldsomt, at jeg næsten måtte skrige. Hvis du har læst bogen ved du hvor. Fortællingen vækker alle sanser og rammer alle følelser. Jordens søjler er en virkelig smuk skildring af livet i 1100-tallets England, med alle de genvordigheder landet og dets indbyggere gennemlevede. Man følger hovedpersonerne gennem et helt liv, og lever og ånder med dem. Ken Follett gør historiebøgerne så levende og så medrivende, at du aldrig glemmer det. Jordens søjler af Ken Follett, kan jeg varmt anbefale! Jeg glæder mig til efterfølgeren som jeg netop skal i gang med nu.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ken Follett

Follett, Ken

Kenneth Martin Follett født 1949 i Cardiff, Wales. Han brød igennem som succesfuld krimiforfatter, men er i dag måske mest kendt for sine fantastiske historiske romaner

Follett startede som journalist i 1970, men jobbet kedede ham, så under møder og om aftenen skrev han hårdkogte kriminalromaner. Op gennem 70erne fik flere og flere øjnene op for hans bøger, og i 1978 brød han igennem både i England og internationalt med den klassiske spionthriller Nålens øje.

Han fik sit andet og endnu større gennembrud i 1989 med den utrolig fængende historiske roman Jordens søjler. Forlaget var oprindeligt ikke interesseret i at udgive bogen, og indledningsvis var antallet af læsere ikke overvældende, men ved hjælp af mund til mund metoden blev læserantallet ved med at stige og i dag er det Folletts bedst sælgende bog og ifølge ham selv hans bedste. I 2007 udkom Uendelige verden en selvstændig fortsættelse af Jordens søjler og i øjeblikket arbejder han på en ny roman om Kingsbridge.

I 2010 udkom Giganternes fald, som var første bind i et stort planlagt trilogi om det 20 århundrede. I 2012 fulgte han op med Verdens vinter og i 2014 afsluttede han trilogien med På kanten af evigheden, som alle var med til at gøre hans læserskare endnu større.

Follett har skrevet mere end 20 bøger og har på verdensplan solgt mere end 100 millioner eksemplarer. Ken Follett er i dag en af verdens bedst sælgende forfattere.

Af samme forfatter

Vis hele listen