Frihed

af Jonathan Franzen

5/6 (10 i alt)

Klubpris 24995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Tiernes store familiekrønike

Frihed er en storslået familiesaga om kærlighed, lidenskab og frihedens fristelser og faldgruber. Et nådesløst og nuanceret portræt af ægteskab og familieliv anno 2010

Patty og Walter Berglund er det perfekte ægtepar med styr på hverdagen og idealerne.

Unge og nygifte slår de sig ned i forstadskvarteret St. Paul, Minneapolis, i et gammelt victoriansk hus for at udleve deres drømme.

Walter er den tillidsvækkende familiefar, handymand og intellektuelle venstrefløjsidealist, der arbejder som jurist i virksomheden 3M. Patty udlever drømmen som omsorgsfuld og engageret hjemmegående og mor for parrets to børn. En universitetsuddannelse og et lysende talent som basketballspiller til trods vælger Patty fuldt og helt at koncentrere sig om børnene i forsøg på at skabe en bedre barndom for Joey og Jessica, end den hun selv fik.

Men under den velpolerede overflade er det berglundske ægteskab et kuldsejlet morads af bristede forhåbninger og drømme.

Walters ven, Richard, den charmerende rockmusiker fra Walters ungdomsår, spøger i kulissen. Og alt, hvad Patty og Walter sammen har bygget op, bliver sat på en alvorlig prøve. Vi befinder os i et USA med George Bush ved magten, Irakkrig og finanskrise.

Frihed er den store amerikanske samtidsroman. En moderne familiesaga om kærlighed, lidenskab og længsel. Gå ikke glip af en fantastisk læseoplevelse!

Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Oversat af Mich Vraa efter Freedom

Bestillingsnr: 259531
Antal sider: 584
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Et uforfalsket mesterværk [...] Franzen skriver alle sine karakterer frem med afrundet og dyb psykologisk indsigt, og det er én af grundene til, at romanen er så fabelagtig"

- Berlingske

"Romanen er fuld af vidunderligt velkonstruerede sætninger af en sådan kaliber, at man har lyst til at få dem korsstingsbroderet og hængt op på væggen [...]

Det er en mesterligt skrevet og fortalt roman; en dyb og tilfredsstillende litterær oplevelse"

- Politiken

"Franzen formår at iklæde sin version af det meningsløse ved den totale frihed så overbevisende og tidstypisk en klædedragt, at man får lyst til at læse mere og mere og mere"

- Information

"Det er, som om fortællingen vokser ud af ham og hans pen med en vis selvfølgelighed, uanstrengt, om end drevet af nødvendigheden. Det er fremragende"

- Jyllands-Posten

"Et mesterværk"

- The New York Times Book Review

"En medrivende og ekstraordinært bevægende bog"

- The Los Angeles Times

"Frihed er årets, årtiets roman"

- The Guardian

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Henrik Caffell, Vallensbæk Strand

21. april 2016


Anders Bach Nielsen, Brønshøj

3. september 2015

Stor læseoplevelse

Mens jeg venter på Purity, vil jeg klart anbefale Frihed. Den var for mig en større læseoplevelse end Korrektioner. Bedre personbeskrivelser og større kærlighed, omsorg og

forståelse for persongallariets raseri og mangler fra forfatterens side. Franzens succes er absolut velfortjent.


Nikolaj Lütken, København Ø

12. december 2012

Skuffet - over anmelderne!

Jeg er ultraskuffet over den ros denne bog har fået.

Den er O.K., og har et acceptabelt sprogligt niveau - og det er det! - Den sproglige stil er simpel, plan, udynamisk - kedelig! - Erkendelsesniveauet fra Franzen er banalt! Vi kan ikke redde verden, men vi står alligevel over for et ansvar - litteraturens reproduktion af mainstream-sociologer (Giddens, Beck mm.). - Vi er ikke frie væsener - vi er låst fast af vores egne rammer. - Fortælleren er ikke usynlig, det er faktisk én af hovedpersonerne der skriver bogen, og hun er "upålidelig". Denne del af romanen holdes op mod en anden. Nej, jeg gider ikke bruge mere tid på at skrive om denne bog. Jeg er komplet målløs over dens uinspirerende, dybt uoriginale mainstream-plot og erkendelse der ikke rækker ud over det vi møder i serier, hollywoodfilm, etc. - Franzen er sgu selv offer for sine egne erkendelsesrammer. Denne bog har ikke givet mig en inspirerende historie med i bagagen. Den har heller ikke givet mig yderligere menneskelig indsigt, på trods af Franzen er 30 år ældre end jeg.


Bente Sloth, København Ø

7. marts 2012

Formidabelt

Bogen er et smertende, lattervækkende og frem for alt dybt reflekteret værk, som borer sig ind i den amerikanske identitet og siger: "Sådan her er vi".

Jo, bogen føles vel lang engang imellem, men det er jo bare fordi man glæder sig til at høre videre om nogle af de andre personer i denne myriade af skæbner, vi kender så godt - og allerede savner, når vi lukker bogen tilsidst. Læs og lær. For de her mennesker er derude i versioner, vi måske helst ikke så...


Michael Brochmann, Odense M

26. februar 2012

Fremragende tidsbillede på det amerikanske parforhold

Bogen er lang, og der er ikke megen ydre handling. Derimod er der sublime personbeskrivelser, indre dramatik i deres følelsesliv og bogen er ikke en side for lang. Opbygningen med

at rulle historien baglæns ud set gennem de forskellige personers karakteristik af det skete er fremragende. Man sidder som læser rystet tilbage, over at så megen frihed til at præge sit eget liv på den måde forspildes i en tåge af neuroser, utroskab og karrierefokus. Kan varmt anbefales.


Niels M. Knudsen, København S

12. november 2011

En stor skuffelse

Bogen er meget stærkt overvurderet.

Jeg kæmpede mig med møje og besvær gennem de første 140 sider, hvorefter jeg smed bogen i skraldespanden. Noget der kun er hændt mig een gang før ;(


Søren Hasselbalch, Svendborg

24. september 2011

0 stjerner

Pinefuld og anstrengende læseoplevelse. Forstår slet ikke de mange fremragende anmeldelser.

Medlem nr. 502446578.


Tine Møller-Mikkelsen, Odense Sø

12. september 2011

Aldrig har jeg været så skuffet over en bog, for mig at se er de fine anmeldelser bogen har fået kejserens nye klæder om igen men jeg synes stadig kejseren er nøgen. Smag og behag

er som bekendt ikke ens og heldigvis for det. denne bog er efter MIN smag så ringe at jeg ikke engang vil ha den stående i min bogreol som heldigvis er fuld af overvejende fantastiske bøger. ikke en eneste stjerne herfra ved simpelt hen ikke hvad jeg skulle give den for.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jonathan Franzen

Franzen, Jonathan

Jonathan Franzen (født 1959) er en amerikansk prosaforfatter. Han blev født og voksede op i Midtvesten

Han, fik sit store gennembrud i 2001 med romanen, Korrektioner, for hvilken han blev tildelt den amerikanske National Book Award.

Da hans næste roman Frihed udkom i USA i 2010 blev den udpeget som en af de vigtigste amerikanske romaner i flere årtier. I begge romaner dissekerer Franzen den amerikanske familie og dens problemer i søgen efter frihed og lykke.

I 2013 udgav han essaysamlingen Længere væk.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Nyheden om Walter Berglund blev ikke bragt i de lokale medier – han og Patty var flyttet til Washington to år forinden og betød ikke længere noget som helst i St. Paul - men Ramsey Hills bedsteborgere var ikke så loyale over for deres by at de ikke læste New York Times.

Ifølge en lang og meget lidt smigrende historie i Times havde Walter smadret sin karriere temmelig grundigt derude i nationens hovedstad. Hans gamle naboer havde ikke nemt ved at forbinde udtalelserne om ham i Times ("arrogant", "enerådig", "moralsk anløben") med den generøse, smilende, rødmossede 3M-medarbejder som havde trådt sin pendlercykel op ad Summit Avenue i februarsneen; det virkede underligt at Walter, der var grønnere end Greenpeace og havde sine rødder på andet, nu skulle have fået problemer fordi han var gået i ledtog med kulindustrien og havde behandlet landbefolkningen dårligt. Men på den anden side havde der altid været noget ved Berglunderne der ikke var helt som det skulle være.
Walter og Patty var de unge pionerer i Ramsey Hill - de var de første højtuddannede der købte hus på Barrier Street siden St. Pauls gamle hjerte tre årtier tidligere var blevet offer for de hårde tider. De betalte stort set ingenting for deres store viktorianske hus og brugte de efterfølgende ti år på at slide sig halvt ihjel med at renovere det. I den første tid stak en meget ihærdig person ild til deres garage og brød derefter ind i deres bil to gange inden de fik garagen genopbygget.
Solbrændte bikere slog sig ned på den ubebyggede grund på den anden side af smøgen for at drikke 12 Schlitz og grille knackwurst og gasse deres motorer op efter midnat indtil Patty gik udenfor i træningsdragt og sagde: "Hallo, venner, hør lige her."
Patty skræmte ingen, men hun havde været særdeles dygtig til sport mens hun gik i high school og på college, og hun havde sportsudøverens frygtløshed i sig. Fra sin første dag i kvarteret var hun håbløst iøjnefaldende. Høj, med hestehale og helt absurd ung skubbede hun en klapvogn af sted mellem skrottede biler og smadrede vinflasker og sne med brækklatter og så ud som om hun måske havde hele sin dag i det indkøbsnet der dinglede fra klapvognens håndtag. Bag hende kunne man se de babybelemrede forberedelser til en morgen fyldt med babybelemrede ærinder; foran hende en eftermiddag med radiodebatter, Silver Palate Cookbook, stofbleer, spartelmasse til gipsvægge og plasticmaling og så Good Night Moon og så Zinfandel.
Hun var allerede fuldt og helt det der kun lige var begyndt at ske for resten af vejen.