SPOTPRIS

Fyrmesteren [7]

af Camilla Läckberg

4/6 (13 i alt)

Spotpris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Hvor de døde taler

De døde hjemsøger øen Gråskär, siges det. I folkemunde kaldes den Spøgelsesøen, den lille ø ud for Fjällbacka, og den har altid været omgærdet af dunkle rygter og mystik

Det kan man ikke sige om Mats Sverin, kommunens økonomiansvarlige.

Han er umiddelbart et helt igennem venligt og vellidt menneske uden noget at skjule. Men da han pludselig findes myrdet i sin lejlighed, skudt gennem baghovedet, finder Patrik og hans folk ud af, at Mats' liv rummede flere mysterier.

Hvorfor forlod han pludselig og i hu og hast sit arbejde på krisecenteret i Göteborg for at flytte til sit barndoms Fjällbacka? Hvad var det, han vidste om projektet med at genopbygge det gamle badehotel? Og er det et tilfælde, at Mats' ungdomskærlighed Annie er vendt tilbage?

Annie og hendes søn er flyttet ind i Fyret på Spøgelsesøen. Dér, hvor de døde taler.

Omslag: Harvey Macaulay
Oversat af Ellen Boen efter Fyrvaktaren

Bestillingsnr: 259911
Antal sider: 402
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Hun veksler behændigt imellem adskillige forskellige historier og serverer plottet så det er umuligt at regne ud hvordan tingene hænger sammen før på de sidste sider."

- Børsen

Medlemmernes anmeldelser

Gitte Landrum, Hvidovre

25. august 2018

Skuffende oplevelse

Når man har læst Camilla Läckbergs tidligere bøger skuffes man fælt over denne, der ikke kan kaldes krimi. Det er en roman fyldt med ligegyldige beskrivelser af personer og deres

indbyrdes forhold i en lille by, der helt overskygger et i øvrigt overfladisk og dårligt udarbejdet plot. Er ikke Läckberg værdig og burde ikke være udgivet. Man mister lysten til at læse videre på serien.


Michelle Jensen-Maar, Frederiksberg

2. november 2013

Jævn kedelig, ikke Läckbergs bedste

Har man læst de foregående 6 bind i Camilla Läckbergs serie om Erica Falck og Patrick Hedström vil man umiddelbart ikke juble over dette 7. bind i serien. Selve mordgåden er faldet

i baggrunden til fordel for provinsielle småproblemer i det lille Fjällbacka samfund. Det mest spændende i bogen sker på de sidste 30 sider, resten af bogen føles som ligegyldigt fyld, der sløvt leder op til den semi-spændende afsluttende afsløring af morderen og dennes motiv.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Camilla Läckberg

Läckberg, Camilla

Camilla Läckberg er født 30. august 1974 i den lille fiskerby Fjällbacka i Norra Bohuslän på den svenske Kattegatkyst, hvor hendes bøger også foregår

Som barn var Camilla Läckberg tidligt meget optaget af at skrive, og uhyggen var med fra starten. Som femårig skrev hun en bloddryppende fortælling Tomten, der handler om mordet på julemandens kone. De dystre historier fortsatte i skolen og i gymnasiet, hvor hendes fascination af død og lemlæstelse fik en bekymret klasselærer til at spørge, om der var problemer derhjemme. Det var der ikke – til gengæld havde Camilla en stor drøm om at blive krimiforfatter.

Efter skolen flyttede hun til Göteborg, hvor hun uddannede sig til civiløkonom, og siden rykkede hun til Stockholm og i 1998 tog hun det første skridt på vejen til en karriere som forfatter ved at deltage i kurset At skrive krimi. Det satte gang i skriverierne, og i 2003, i samme uge som hun fødte sit første barn, sønnen Wille, fik Camilla Läckberg antaget krimien Isprinsessan på forlaget Forum.

Siden er det gået slag i slag for Camilla Läckberg. For hvert bind er seriens popularitet vokset støt og hun har i flere perioder været Sveriges absolut bedst sælgende forfatter og serien er udkommet i hele verden og blevet filmatiseret.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Uddrag:

Arbejdet på stationen stod stille. Bertil Mellberg havde med ukarakteristisk finfølelse spurgt Patrik, om han syntes, de skulle deltage i begravelsen, men Patrik havde rystet på hovedet. Han havde kun været tilbage på jobbet et par dage, og alle gik på kattepoter. Endog Mellberg

Paula og Mellberg havde været de første på ulykkesstedet. Da de så de to biler, der var krøllet sammen til ukendelighed, kunne de umuligt forestille sig, at nogen havde overlevet kollisionen. De havde kigget ind ad vinduet på den ene bil og straks genkendt Erica. Der var kun gået en halv time, siden ambulancen havde hentet Patrik på stationen, og nu var hans kone formentlig død eller i hvert fald alvorligt tilskadekommen. Ambulancefolkene havde ikke kunnet give nogen klar besked om skadernes omfang, og brandvæsnets arbejde med at skære sig gennem bilen var gået ulideligt langsomt.

Martin og Gösta havde været kaldt ud og fik først besked om ulykken og Patriks kollaps flere timer senere. De var kørt til hospitalet i Uddevalla og havde vandret op og ned af gangene hele aftenen. Patrik lå på intensiv afdeling, og både Erica og hendes søster Anna, der havde siddet ved siden af hende i bilen, var blevet opereret akut.

Men nu var Patrik tilbage. Gudskelov havde der ikke været tale om en blodprop i hjertet, som de først havde frygtet, men om et angina-anfald. Efter godt tre måneders sygemelding havde lægerne givet ham lov til at begynde at arbejde igen med strenge ordrer om ikke at stresse. Hvordan det så skulle gå til, tænkte Gösta. Med næsten nyfødte tvillinger derhjemme plus det, der var overgået Ericas søster. Hvem fanden ville ikke blive stresset i den situation?

- Fra side 16-17