Den anden

af Harriet Lane

1/6 (7 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Du husker ikke hende. Men hun husker dig

En kvalitetsthriller i stil med Kvinden i toget og Kvinden der forsvandt

I Den anden møder vi Emma og Nina, der tilfældigt støder ind i hinanden i London, da Emma, som har hænderne fulde med sit lille barn, taber sin pung på gaden.

Hun får en opringning fra Nina, som har fundet hendes pung og tilbyder at komme med den.

Det er imidlertid ikke første gang, de to møder hinanden. For mange år siden krydsedes deres veje – men kun én af dem husker det.

I det efterfølgende år udvikler venskabet sig mellem de to kvinder, som står hvert deres sted i livet: Emma er småbørnsmor på fuld tid, Nina har en næsten voksen datter og har derfor tid til at hengive sig til sin kunst. Men for den ene af kvinderne er der en skjult og gruopvækkende bagtanke med de bånd, der knyttes.

Og med Harriet Lanes sans for fænomenal suspense fastholdes læserens fascination og nysgerrighed til sidste, grusomme akt.


Oversat af Vibeke Houstrup efter Her

Bestillingsnr: 298844
Antal sider: 299
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Allerede i begyndelsen af Den anden breder uhyggen sig, og denne thriller om kvinder, misundelse og ondskab har helt fat om dramaet, men også om læserens frygt. [...]

Den er vanvittigt godt skrevet, og hver eneste sætning er velsmurt og sidder lige i skabet. Læs den – du tør godt!"

– Femina

"… Lane skriver vitterlig lækkert i ordets bedste betydning. [...]

Den anden er en overordentlig læseværdig halvkrimi. Forstået på den måde at den netop lægger sig i grænselandet mellem en raffineret livsstilssatire og regelret kriminalroman."

- Politiken

"Isnende psykologisk thriller, der med en fremragende sans for suspense driver læseren frem med lige dele nysgerrighed og fascination til den overrumplende og onde slutning."

- Litteratursiden

"Hvis du kan lide [Domestic Noir], så gå endelig ikke glip af engelske Harriet Lane. Hun er ond, grum og meget velskrivende."

- Hjemmet

"Forførende læsning."

- Alt for damerne

"Britiske Harriet Lane ved, hvordan man skruer en psykologisk spændingsroman sammen."

- Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Amanda Linke, Korsør

20. marts 2019


Karen B Jensen, Ejstrupholm

30. august 2016

Kedelig

Handlingen er ualmindelig tynd. Hvis hun har forsøgt at skrive en psykologisk gyser, er det da fuldstændig mislykkedes.


Maria Linnea Bang, Skårup Fyn

22. august 2016

GAABBB!!!

Den er utrolig kedelig, det er først de sidste tre kapitaler, som ligger op til, at nu skla der ske noget, men så slutter bogen!! Største spild af penge.


Marianne Weston, Vejle

13. august 2016

Meget tam, jeg ventede hele tiden på, at nu måtte der ske noget i stedet for konstante beskrivelser af personerne, der faktisk ikke rigtigt blev til mere i bogen end beskrivelsen.

Sidste side for mig var NÅ???


Sanne Vibe Nielsen, Kolding

12. august 2016

At kalde den en thriller er en kraftig overdrivelse

Jævnt kedelig, ikke meget spænding at hente her. Da jeg havde læst sidste side var min første tanke, at jeg havde fået en udgave af bogen der manglede de sidste kapitler. Det

klimaks bogen forsøger på at bygge op til, og forklaringen på handlingen, skal man selv tænke sig til, eftersom bogen slutter inden man er nået her til!


Iben Vestergaard Willumsen, Ikast

2. august 2016


Inger Elise Münster Alstrup, Vildbjerg

15. juli 2016

jeg blev udskrevet fra Herning sygehus i dag, og var hjemme Vildgjerg kl ca 17

efter 5 dages indlæggelse - var det ikke det første der gik iggennem mit hoved

jeg føler mig temmelig tvunget meget til at købebogen , unden at været interssert


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Harriet Lane

Lane, Harriet

Harriet Lane, født 1970, er opvokset i England

Hun arbejdede som journalist, indtil hun i 2008 blev ramt af en kronisk øjensygdom, som gjorde, at hun langsomt mistede synet.

Ikke længe efter påbegyndte hun arbejdet med sin debutroman Aldrig uden dig, som ved udgivelsen blev skamrost i hendes hjemland, England, hvor anmelderne sammenlignede hendes skrivestil med blandt andre Ruth Rendell og Daphne du Maurier.

Hun bor i London med sin mand og deres to børn.

Af samme forfatter

Vis hele listen