Undskyldningen

af Hanne-Vibeke Holst

5/6 (12 i alt)

Klubpris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Gribende familieepos

Undskyldningen er en stor og dramatisk slægtskrønike gennem fire generationer. Om lidenskab, fortielse, løgn og forsoning. Fra besættelsestidens Nordjylland over 60'ernes København til nutidens Berlin

Mørke skyer trækker op i horisonten, da det tyske fly rumler ind over Nordjylland 9. april 1940. Fra præstegårdens vindue i Vendsyssel følger pastor Tholstrup, hustruen Gerda og tvillingedrengene Leif og Leo med uro tyskernes invasion.

Pastor Tholstrup er en ildsjæl med en stærk seksualdrift. Han engagerer sig inderligt i modstandskampen, men da Gestapo får nys om hans virke, tvinges han under jorden. Det bliver begyndelsen på den løgn og fortielse, der kommer til at løbe som en rød tråd gennem familien.

Fra krigens begyndelse til nutidens Berlin følger vi familien Tholstrup gennem fire slægtsled. Fra præstegården i Vendsyssel til tvillingerne Leif og Leos ungdom, mødet med den skønne Ninni, der skaber forviklinger i det stærke broderskab.

I Berlin 2011 glæder Helena Tholstrup, succesfuld operachef for Berliner Oper, sig til at modtage den ærefulde demokratipris for en kontroversiel operaopsætning. Særlig glæder Helena sig til gensynet med datteren, der ankommer til Berlin samme dag for at overvære prisoverrækkelsen. Men intet bliver som Helena har forventet. I de sene nattetimer på Berliner Opers chefkontor må en presset Helena sande, at fortidens fortielser har fatale konsekvenser.

Omslag: Alette Bertelsen / Imperiet

Bestillingsnr: 268375
Antal sider: 424
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Effektiv slægts- og samtidsroman fyldt med drama, spnding og kloge iagttagelser af, hvad menneskenes børn dog gør ved hinanden ... Vildt imponerende."

- Politiken

"Morsomt og medrivende."

- Ekstra Bladet

"Ferm Hanne-Vibeke Holst og hemmeligheder og fortrængninger i en potent præstefamilie."

- Weekendavisen

"Præcis er bogen i sine enkeltheder, rig er den i sit udsyn."

- Nordjyske

"Mesterlig roman om løgnagtig familie ... jeg sad på det yderste af stolen under læsningen."

- Femina

"Stærk og fascinerende skæbnefortælling."

- Litteratursiden.dk

"Det er altid med store forventninger, jeg går i gang med en ny bog af Hanne Vibeke Holst. [...]"

"Mine forventninger blev da også til fulde indfriet med Undskyldningen, som greb mig fra første side med dens skarpe persontegninger og medrivende handling."

- Litteratursiden.dk

Medlemmernes anmeldelser

Lisbeth Carlsen, Holbæk

12. juli 2015

En SUPER god roman

En af de bedste romaner jeg har læst. Fortællingen er utrolig spændende. Kan anbefales til alle der kan lide spænding og overraskelser.


Marianne Kildebæk, Randers Nø

10. maj 2012

En djævelsk fortælling

Den bog er lige så særlig, som anmeldelserne havde lovet! Det er første gang, at jeg læser Hanne-Vibeke Holst; men ikke sidste. Man lever sig hurtigt ind i familien Thorvald og

Gerda, og hvad deraf følger i de næste 3 generationer. Romanens rammer er lidenskab, løgn, sandhed og soning, som skrevet står. Miljøet under krigen er lige så fint nuanceret, som beskrivelserne af nutidens generation og deres problemer. Her er der i virkeligheden tale om, at begrebet Fædrenes synder nedarves, dokumenteres på den mest djævelske vis.


Kirsten Egelund, Taastrup

28. april 2012

Jeg har ikke tidligere læst noget af HVH, men blev glad for denne fortælling om en dysfunktionel familie, hvor livsløgnen så at sige går i arv fra slægtled til slægtled. Meget

underholdende roman, som er svær at lægge fra sig.


Katrine Frandsen, Aalborg

11. marts 2012

Undskyldningen

Holst er en af mine yndlingsforfattere, jeg havde høje forventninger til den nye bog- og jeg blev slet ikke skuffet, den levede op til forventningerne hvis ikke den ramte højere

end det! Jeg synes den er skrevet på en rigtig god måde og fanger en fra første side. Den kan helt sikkert anbefales!


Vievi Kitmand, Hvidovre

7. marts 2012

En fin fortælling

En rigtig god læseoplevelse hvor fortid og nutid flettes sammen. Har holdt læsepause fra Hanne-Vibeke Holst de sidste par år. Godt at genoptage bekendtskabet


Susanne Hjort Jensen, Herfølge

6. marts 2012

Fortid og nutid.

En fin fortælling hvor fortid og nutid flettes sammen til en spændende og vedkommende familiekrønike. Kan varmt anbefales.


Lisbeth Rasmussen, Tappernøje

6. marts 2012

Fantasifuld roman

En udmærket og fantasifuld roman


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Hanne-Vibeke Holst

Holst, Hanne-Vibeke

Hanne-Vibeke Holst, forfatter og journalist, født i 1959.

Hanne-Vibeke Holst debuterede som forfatter i 1980 med ungdomsromanen Hejsa Majsa!, mens hun fik sit litterære gennembrud med Louise-trilogien, som tæller romanerne Til sommer, Nattens kys og Hjertes renhed, der udkom i årene 1985-1990.

Derudover har hun skrevet bl.a. den senere tv-filmatiserede bestseller-romantrilogi Kronprinsessen, Kongemordet og Dronningeofret (2002-2008), Undskyldningen (2011) samt Knud, den store (2013). I 2017 er hun aktuel med romanen Som Pesten.

Hanne-Vibeke Holst er blevet tildelt flere priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær i 2008 og Læsernes Bogpris i 2009.

Af samme forfatter

Vis hele listen