SPOTPRIS

Den første sten

af Carsten Jensen

5/6 (4 i alt)

Spotpris 12995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Krigens ansigt

Sandheden er krigens første offer. Hvis du ikke forstår det, overlever du ikke. Men hvad er forskellen på godt og ondt, hvis du mister alle moralske pejlemærker? I Den første sten bringer Carsten Jensen os tæt på krigens gru og Afghanistans tragedie med en deling danske soldater, der er endt under den hvidglødende Helmand-sol i den afghanske ørken for at lede efter fjenden, mens fjenden leder efter dem

En flok unge danske mænd og kvinder har meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af retfærdighedssans og et behov for at afprøve sig selv under ekstreme omstændigheder.

Men snart står de over for en udfordring, som ingen militær træning har forberedt dem på, og overlevelse mod alle odds bliver deres eneste mission.

Rollen som forfølgere og forfulgte skifter ustandseligt, indtil de ikke længere kan skelne mellem ven og fjende, virkelighed og fantasi. Men hvem er de så selv? Hvad er prisen for loyalitet og kammeratskab, og hvad gælder kampen?

Den første sten er Carsten Jensens anmelderroste og overrumplende fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer.

Omslag: Poul Lange

Bestillingsnr: 296061
Antal sider: 624
Fakta: Indbundet med læsebånd

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Den første sten er et mesterligt litterært og humanistisk præcisionsangreb."

- Politiken

"Jensen er fabelagtig, hans sproglige balancegang enestående. […] Denne bog skulle være pligtlæsning for politikerne og alle de danskere, der fra bag kaffebordene hylder krigen, soldaten, retfærdigheden."

- Nordjyske

"Den første sten er en vægtig roman. […] Ingen i denne fortælling er rene, og ingen kommer ud af krigen uden at have taget sørgeligt skade på sin sjæl."

- Kristeligt Dagblad

"Den første sten er langt mere end en træfsikker roman. Den er også et skarpt debatindlæg. […] Er vi parate til den slags uindpakkede sandheder om en krig, som vi helst vil glemme?"

- Jyllands-Posten

"Det er lang tid siden, at litteraturen har bragt mig så tæt på krigens gru, må jeg indrømme."

- Information

"Større kan en fortælling vel næppe blive."

- Horsens Folkeblad/Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad

"En brutal og actionmættet thriller [...] årtiers bedste danske krigsroman."

Ekstra Bladet

"Fremragende […] vanvittig spændende, uden at den på nogen måde reducerer sig selv til underholdning."

- Dagbladenes Bureau

"En fyldig og gennemresearchet kleppert, der forsøger at afdække den moderne krigs væsen og uvæsen - [det] lykkes ret godt i en sjælden kombination af hårdtpumpet action, filosofisk refleksion og sprogligt overskud."

- Børsen

"600 hæsblæsende sider […] en kraftpræstation, gjort af det materiale, som krigslitteraturens klassikere skabes af. […] Den første sten hører til de bøger, der med garanti får et langt liv. I den enkelte læsers bevidsthed."

- Berlingske

”En overvældende, storladen, holdningspræget og heldigvis også uhyre velfortalt og spændende dansk krigsroman. Carsten Jensen skriver intenst krigen i Afghanistan frem for øjnene af læseren.”

- Litteratursiden

Medlemmernes anmeldelser

A. I. Heelsberg, Ringe

6. marts 2016

Skal læses!

Dybt på samme tid rørende og skræmmende. Krig er på alle måder grufuldt. Gjorde mig tænksom. Læs bogen!


Michael Gyes-Linde, Herlev

20. februar 2016

Hvor er det godt der i Danmark findes en forfatter som Carsten Jensen. Den første sten er på samme tid klog og underholdende - velskrevet og komponeret som et mesterværk. Det er en

bog som både skal læses og genlæses.


Vilas Poulsen, Gentofte

19. februar 2016

Fantastisk bog. Underholdende, spændende og man bliver meget klogere på krigen og hvorfor det er gået som det er.


Anni Arndt, København S

12. februar 2016

Danmarks krig i Afghanistan

Jeg har læst denne bog med både fascination og rædsel over vores håbløse indsats. Jeg tror, at Danmark kun skal deltage i fremtidige krige med humanitær bistand for ikke at gøre

ondt værre.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Carsten Jensen

Jensen, Carsten

Carsten Jensen, født 1952, journalist og forfatter til en lang række romaner, kritiske essays og rejsebøger, bl.a. bestselleren Vi, de druknede, som er oversat til 20 sprog

Carsten Jensen har bl.a. modtaget Olof Palmeprisen i 2010, og i 2012 blev han tildelt Søren Gyldendal Prisen.

Af samme forfatter

Vis hele listen