Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

af Jonas Jonasson

5/6 (39 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Livet er en æske chokolade.

Er det længe siden, du har grinet over en bog? Kan du også godt lide at høre verdenshistoriens store begivenheder fortalt på en ny og underholdende måde? Savner du en feel-good-roman? Så skal du læse Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt!

Efter et langt og begivenhedsrigt liv havner Allan Karlsson på det plejehjem, han tror, skal blive hans endestationen på denne jord.

Helbredet har dog ikke tænkt sig at svigte, og en dag går det hverken værre eller bedre, end at han fylder 100. Borgmester, lokalavis og hele pivtøjet venter med pomp og pragt, men Allan vil ikke være med. Han kravler ud ad vinduet.

I sine tøfler begiver han sig på en rejse ud i verden og gennem Sverige. På en busstation kommer han uforvarent til at tage en kuffert med narkopenge, så inden længe har han både ordensmagten og en narkobande på nakken. Den skrøbelige gamling liver pludselig op igen, begejstret over igen at være midt i den tummel, han har elsket i sit lange, begivenhedsrige liv.

Bogen er samtidig Allan Karlssons livsrejse gennem 1900-tallet. På Forrest Gump-agtig vis følger han skæbnen og tager hen, hvor tilfældighederne bringer ham: Han har reddet Francos liv i Den Spanske Borgerkrig, opfundet atombomben og drukket tequila med præsident Truman. Han har befriet Maos lækre kone fra en flodpram, reddet Churchills liv i Teheran og blevet sendt i arbejdslejr af Stalin.

Det er en livsbekræftende bog, man læser med et konstant smil på læben. Læs den, nyd den og anbefal den videre!

Omslag: Eric Thunfors
Oversat af Anders Johansen efter Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann

Bestillingsnr: 255794
Antal sider: 372
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En forrygende morsom historie, konstant overraskende, herlige beskrivelser af både den skandinaviske velfærdsstats udvikling og resten af verdenshistorien i øvrigt."

- Nordjyske Stiftstidende

"Humoristisk."

- MetroXpress

"Verdenshistorien som veloplagt folkekomedie."

- Politiken

"Er du blevet nysgerrig på at lære Allan at kende? Det kan jeg godt forstå! Romanen vil med garanti finde bred appel med sin 'feel good stemning' og store underholdningsværdi."

- Litteratursiden.dk

"Herlig læsning."

- bogrummet.dk

"Alle for hvem plejehjemmet ikke mere er en urealistisk mulighed, vil elske den bog, fordi den tager gas på det hele: Livet. Døden. Alderen. Moralen. Verdenshistorien. Plejehjemsforstanderen."

- Fyens Stiftstidende

"Den er hylende morsom og fortæller verdenshistorien på en helt ny måde. Det er nok den morsomste bog, jeg nogensinde har læst, så den får min allervarmeste anbefaling."

- god-bog.dk

"Forællingen om Allan Karlsson er en fantastisk sjov og underholdende fortælling. Flere gange lo jeg højt, for Allans måde at komme gennem livet på er dejligt fortalt."

- Romansiden.dk

"Denne bog bør gå hen og blive en bestseller. Du kan simpelthen ikke undgå at blive i bedre humør af at læse den."

- Vejle Amts Folkeblad

Medlemmernes anmeldelser

Erik Juul, Esbjerg Ø

27. september 2012

Bekræftelse på, at svensk humor eksisterer!

Dejligt at følge en hundreårig, der følger sit behov og lyster, og sammen med sine kumpisar, som han løber på undervejs, leverer hændelser på en særdeles underfundig og humoristisk

måde.


Elisabeth Nielsen, Vejle

2. september 2012

Et mesterværk!

Det er den mest fantastiske bog jeg længe har læst. Hvor er den dog genial! Kære læsere, - I må endelig ikke snyde jer selv for dette mesterværk!


Anne Ansbjørn Lorenzen, Odense M

27. april 2012

Berigende på flere måder

Man smiler hele vejen igennem denne skønne og fangende bog. Mens man opdateres på lidt verdenshistorie, mindes man om at livet ikke behøver være så tungt. Den er befriende og

humoristisk skrevet og viser hvordan man også kan gribe livets udfordringer an.


Pernille Hansen, Helsingør

8. marts 2012

Læs den!!!

Super god bog, som på trods af den er skønlitteratur, tager en med ud i verden og fortiden, og fortæller om store politikere og vigtige verdens begivenheder. Desuden er

fortællingen om Allan og hans finurlige liv, skrevet på en morsom og hjertevarm måde. Absolut værd af bruge en søndag på at læse........


Susanne Westhausen, København V

6. marts 2012

Næhhh hvor er den sjov

Så skønt at læse en "jeg sidder lige og klukler for mig selv"-bog!

Den giver d-vitaminer i den mørke sæson.


Rune Olsen, København S

21. december 2011

Livsbekræftende

Rigtig god.


Sarah Tulinius Ulstrand, Svinninge

20. juli 2011

Helt igennem fænomenal

Jonasson har skrevet en fantastisk, morsom, smuk, spændende, ærlig og uærlig historie om det lille menneske i den store verden - og hvordan man overlever den på bedste vis!


Tina Baumgarten, Odense M

8. juli 2011

Umanerlig godt skrevet

Sjældent har jeg grint så meget over en bog. Historien er helt hen i vejret og dog så tæt på. Krydret med både krimi og drama men fortalt på en så hyle morsom måde, at man bare

ikke kan lægge den fra sig. Den vælter sig i detaljer, ironi, sarkasme, kærlighed og en uendelig rolig livsglæde. Man kan blot sige.... LÆS DEN.....


Elin Brix Pedersen, Humlebæk

6. juni 2011

Livet er som man ser det

Det synes jeg er essensen i denne bog. Man lever sit liv, som man foretrækker det, det er en meget morsom og fornøjelig bog at læse.


Grethe Movsing, Hillerød

15. maj 2011

Bogen jeg ville afmelde,

men nåede det ikke. Godt det samme. En utrolig morsom bog. Historisk uden at være sand. Den bog kan kun anbefales, den skal bare læses.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jonas Jonasson

Jonasson, Jonas

Jonas Jonasson, født 1961, er opvokset i Växjö

Det var en alvorlig livskrise, der fik sat skub i den svenske journalist og forfatter Jonas Jonassons første store roman, bestselleren Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt.

Årene 2003-2005 var i sandhed ikke Jonassons bedste. I den periode fik han stillet diagnosen angst og udbrændthed og måtte samtidig igennem to opslidende rygoperationer. Forud var gået tyve år som journalist med 16 timer lange arbejdsdage. Jonasson har en fortid dels som journalist på Smålandsposten og Expressen og som producent ved den svenske tv-kanal TV4. Sidenhen startede han sit eget medieburau OTW, der blev en massiv forretning med mere end 100 ansatte. En succes, der bl.a. skyldes, at Jonasson var på arbejde. Altid.

Da Jonasson så gik ned med stress, solgte han alt, hvad han ejede og flyttede til den italiensktalende del af Schweiz med sin norske kone og deres lille søn. Her hev han manuskriptet til Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt frem fra gemmerne.

Jonasson havde arbejdet sporadisk på romanen, men havde ikke haft tid til at gøre den færdig, men nu skulle et være. I første omgang ville de svenske forlag imidlertid slet ikke udgive romanen, men endelig bed det ansete, svenske forlag, Piratforlaget, på. Og de har næppe fortrudt beslutningen, for i 2009 udkom så det, der skulle vise sig at blive en af svensk bogmarkeds største salgssucceser i nyere historie.

I dag har Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt solgt i mere end 4 millioner eksemplarer, den er oversat til 35 sprog og er for nylig blevet filmatiseret. Og også de danske læsere har taget Jonassons livsbekræftende skrøne til sig.

Mens Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt fandt vej til millioner af læsere, stod Jonasson så igen midt i en livskrise. Han var blevet skilt fra sin kone og lå i opslidende kamp om forældremyndigheden over sin søn.

Midt i kaos begyndte han at skrive Analfabeten der kunne regne. "I de mørkeste perioder af livet har det været det, der har holdt mig oppe", fortæller Jonasson til det svenske bogmagasin Vi Läser. I dag bor han igen i Sverige, på Gotland, med sin nye kæreste, der er tv-journalist, og sønnen Jonathan.

Han er egentlig døbt Pär-Ola, men ingen i Schweiz kunne udtale navnet. Det blev til 'parola'. Derfor har han 'lånt' Jonas fra sin far.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Uddrag:

Den hundredårige begav sig på vej i sine tissetøfler (de kaldes sådan, fordi mandfolk i overmoden alder sjældent når længre end til skoene, når de tisser).

Først gennem en park og så langs en åben, græsklædt plads, hvor der nu og da blev holdt marked i den ellers så stille lille provinsby. Efter et par hundred meter gik Allan om bag egnens stolte middelalderkirke og satte sig på en bænk ved nogle gravsten for at hvile knæene. Folk på egnen var ikke mere gudsfrygtige, end at Allan kunne regne med at få lov til at sidde der i fred.

Han konstaterede, at han ironisk nok var født samme år som en Henning Algotsson, der lå under stenen lige over for den bænk, som Allan sad på nu. Forskellen på de to var blandt andet, at Hennning havde opgivet ånden for enogtres år siden.

Hvis den slags havde ligget til Allan, ville han måske have spekuleret på, hvad Henning var død af i en alder af kun niogtredve år. Men Allan blandede sig ikke i andres gøren og laden, hvis det kunne undgås, og det kunne det som regel.

I stedet tænkte han, at han nok havde taget fejl, da han sad på plejehjemmet og syntes, at han lige så godt kunne lægge sig til at dø fra det hele. For hvor slemt edet end værkede i kroppen, måtte det dog være meget mere spændende og lærerigt at være på flugt fra forstanderinde Alice end at ligge bomstille to meter under jorden.

Derpå rejste fødselsdagsbarnet sig, trodsede de smertende knæ, sagde farvel til Henning Algotsson og fortsatte den dårligt planlagte flugt.

Allan satte kursen mod syd og krydsede kirkegården, indtil et stengærde kom på tværs. Det var vel ikke mere end en meter højt, men Allan var hundredårsfødselar, ikke højdespringer. På den anden side ventede Malmköpings bus- og jernbanestation, og det var netop gået op for den gamle, at det var der, de vaklende ben var ved at føre ham hen. Engang for mange år siden havde Allan krydset Himalaya. Det havde været drøjt. Allan tænkte på det, nu han stod der foran den sidste forhindring mellem sig selv og stationen. Han tænkte så intenst på det, at stengærdet foran ham skrumpede ind til næsten ingenting. Og da det var allermindst, kravlede Allan over, alder og knæ til trods.

Der er sjældent trængsel i Malmköping, og denne solrige forårsdag var ingen undtagelse. Allan havde endnu ikke mødt en levende sjæl siden han i al hast besluttede sig for ikke at møde op til sin hundredårsfest. Bus- og jernbanestationen var også næsten helt mennesketom, da Allan kom sjoskende ind i sine tøfler. Men kun næsten. Midt i salen stod der to rækker bænke med ryggen mod hinanden. Alle pladserne var ledige. Til højre var der to ekspeditionsluger, hvoraf den ene var lukket, mens der bag den anden sad en lille, mager mand med små, runde briller, tyndt hår med sideskilning og uniformsvest. Manden så op fra computerskærmen, da Allan gjorde sin entré. Han syntes måske, at der var et frygteligt rend den eftermiddag; Allan havde netop opdaget, at han ikke var den eneste rejsende i salen. Ovre i et hjørne stod der nemlig en spinkelt bygget ung mand med langt, lyst og fedtet hår, uplejet skæg og en cowboyjakke med ordene Never Again på ryggen.