BESTSELLER

Pigen uden navn

af Christina Baker Kline

4/6 (6 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

En roman, der går direkte til hjertet

Den ene er 17, den anden er 91, men de har mere til fælles, end de tror. Gribende roman baseret på den virkelige historie om de såkaldte togbørn – forældreløse børn der i starten af 1900-tallet blev sat på et tog tværs over USA for at blive solgt til en ukendt fremtid

Vivian er en velhavende enke på 91 med et loft propfyldt med kasser fra et langt liv.

Molly er et 17-årigt plejebarn, der idømmes samfundstjeneste efter at have stjålet en bog på biblioteket og får til opgave at hjælpe den gamle dame med at rydde op.

Efterhånden som lågene kommer af Vivians mange kasser, afdækkes sandheden om hendes fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

Mellem 1854 og 1929 blev mere end 200.000 forældreløse og gadebørn i USA sat på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten til en uvis fremtid. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling.

For børnene i toget kunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv. Vivian var et af disse børn. Og mens loftets kasser pakkes ud, fletter Vivians fortid sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor man kan være, høre til – og måske blive elsket.

Pigen uden navn er inspireret af virkelige hændelser og er en hyldest til virkelighedens 'togbørn'.

Omslag: Marlene Diemar/Imperiet
Oversat af Birgitte Brix efter Orphan Train

Bestillingsnr: 297531
Antal sider: 336
Fakta: Indbundet med læsebånd

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Fryd dig over den smukke historie i denne rørende historiske samtidsroman, som også handler om at finde fællesskab på tværs af generationer."

- Femina

"… en rørende, betagende historie, der griber én på samme måde som de helt store klassikere. Den ender sikkert også med at blive klassiker. Det er en bog, der går direkte til hjertet. [...]

Og man bliver ikke færdig med den, bare fordi den sidste sætning er læst."

- Vejle Amts Folkeblad

"Rørende og veltilberedt fortælling om, hvad det egentlig er, der gør os til mennesker."

- Alt for damerne

"Mine varmeste anbefalinger – en af årets mustreads."

- Bognørden.blogspot.com

"En usædvanlig smuk, rørende og tankevækkende bog."

- Frkbogorm.blogspot.com

"… en i særklasse fængslende roman."

- Familie journal

Medlemmernes anmeldelser

Line Mikkelsen, Malling

22. april 2017

Undervældende

Meget langtrukken i den første halvdel, og så pludselig springer sidste del flere år over. Meget sær komposition. Fangede mig ikke, og karaktererne føltes flade.


Mille Ejsing, Søborg

12. januar 2017


Anitta Bjørnager, Frederikshavn

4. juli 2016

Utrolig god bog.

Man får det helt dårligt, når man ved at det virkelig har været sådan for mange tusinde stakkels børn. Man vil hele tiden vide mere om hvad der hænder den stakkels pige. Og man har

svært ved at lægge bogen fra sig før sidste side. En rigtig god og velskrevet bog.


Chanette Marie Andreassen, Daugård

22. juni 2016

meget spændene


Therese Buch-Andersen, København N

17. juni 2016


Gitte Petersen, Sæby

6. juni 2016


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Christina Baker Kline

Kline, Christina Baker

Forfatteren Christina Baker Kline er født 1964 i England, men bor i dag i USA

Hun er litteraturuddannet og forfatter til fem romaner – Pigen uden navn denne er hendes første på dansk.

Hun bor i Montclair, New Jersey, med sin familie.

Pigen uden navn har ligget på New York Times' bestsellerliste i mere end 90 uger – heraf 1 år i Top 5. Bogen er solgt til udgivelse i 35 lande og har solgt 2 millioner eksemplarer alene i USA.

Ekstra materiale

Bag om virkelighedens "børnetog"

Pigen uden navn er en særlig amerikansk fortælling om mobilitet og rodløshed, der belyser en lidet kendt, men betydningsfuld del af USA’s historie.
Mellem 1854 og 1929 transporterede såkaldte orphan trains, tog med forældreløse børn, mere end to hundrede tusind forældreløse, forladte og hjemløse børn – hvoraf mange som hovedpersonen i denne bog var førstegenerations irske, katolske immigranter – fra byerne på Amerikas østkyst til Midtvesten med henblik på 'adoption'. Ofte viste det sig i stedet at være direkte slaveri.
Charles Loring Brace, som grundlagde programmet, troede på, at hårdt arbejde, uddannelse og fast, men også omsorgsfuld opdragelse – for ikke at tale om Midtvestens kristne familieværdier – var den eneste vej til at frelse disse børn fra et liv i fattigdom og usædelighed. Indtil 1930erne fandtes der intet socialt sikkerhedsnet.
Det anslås, at mere end ti tusind børn levede på gaderne i New York City. Mange af børnene havde oplevet store traumer i deres korte liv, og de anede ikke, hvor de skulle hen. Toget standsede ved en station, og folk fra byen stimlede sammen for at tage dem i øjesyn – undersøgte ofte i bogstavelig forstand deres tænder, øjne og lemmer for at afgøre, om barnet var tilstrækkeligt robust til markarbejde eller intelligent og ligevægtig nok til at kunne lave mad og gøre rent.

Babyer og store, sunde drenge blev typisk valgt først, større piger sidst. Efter en kort prøvetid blev børnene kontraktligt bundet til deres værtsfamilie. Hvis et barn ikke blev valgt, steg det på toget igen og blev kørt til den næste by.

Fra bogens efterskrift