Ved ishavet

af Lars Johansson

5/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Krig og kærlighed

Ved ishavet er baseret på en virkelig historie om en mor og hendes datter i et lille fiskersamfund i Nordnorge under 2. verdenskrig. En gribende fortælling om kærlighed og krig og den pris, kvinderne betaler midt i dens kaos

Nordnorge, 1939. I det lille fiskersamfund Berlevåg har den unge fiskerkone Margit efter nogle kaotiske år fået et godt og sikkert liv med manden Rolf og deres små børn. Jorunn, hendes ældste og uægte datter, er placeret hos sine bedsteforældre og lever med ikke at findes og at være en hemmelighed i det lille religiøse samfunds fortielser og løgne.

Da Rolf forliser under en vinterstorm, står Margit pludselig alene med små børn og uden livsgrundlag. Samtidig raser krigen i Europa. Norge bliver besat og Berlevåg er en vigtig strategisk brik i tyskernes krig mod Rusland. Det fattige fiskersamfund bliver oversvømmet med tyske soldater. Skal man fraternisere med fjenden, som betaler rigeligt for fornødenheder og lokal arbejdskraft? Eller skal man vælge modstanden og måske betale den højeste pris?

Ved ishavet er som romanerne om Signe baseret på en virkelig historie og virkelige personer. En storslået og dramatisk fortælling om kærlighed og krig midt i en barsk natur. Og om de valg og dilemmaer, som ikke mindst kvinderne stod i under besættelsen.



Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Bestillingsnr: 310458
Antal sider: 424
Fakta: Indbundet, med læsebånd

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Lars Johansson fortæller mesterligt."

- Dagbladenes Bureau

"Karakteristisk for Lars Johanssons kvindeskikkelser er, at de både er handlekraftige og udstyret med erotiske drifter. Det gælder også Margit, der bliver gift og efter nogle år enke, men hun ender med at blive mor [...]

"til fem. Gennem hende udfolder Johansson et indtrængende psykologisk portræt af en voksen kvinde, der er fanget i det lille samfunds normer og kulturelle horisont, men hvor mødet med en tysk soldat åbner op for sider af tilværelsen, der løfter hende ud over den materielt stramt styrede hverdag. Det er forfatterens møde med en af romanens personer, der har sat ham på sporet af disse historier, og Lars Johansson fortæller mesterligt."

- Dagbladenes Bureau

"... et flot både dramatisk og poetisk billede af et ukendt miljø i den fjerneste ende af et naboland, der led under en langt mere brutal besættelse end vores."

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Jørn Thomsen, Greve

28. august 2018

Ved ishavet

En rigtig god og medrivende bog.

Har læst "Signe" og "Signes hjemkomst" - formfuldendt simpelthen. "Dancing Charlie" er også læseværdig. Hvorfor er bogklubben så sent ude med alle bøger - jeg har jo læst dem alle, inden I annoncerer dem??


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lars Johansson

Johansson, Lars

Lars Johansson er født 1949 i Randers, hvor han også voksede op, indtil familien flyttede til København

Han er uddannet fotograf fra Kulturhistorisk Museum, Randers 1979 og filmfotograf fra Den Danske Filmskole 1982.

Han blev kendt som forfatter, da han skrev historien om sin svigermor Signe Gondrup. Romanen Signe fra 2006 blev en stor succes og i 2014 udkom Signes hjemkomst, hvor han fortæller resten af Signe Gondrups historie.

Han har også skrevet Dancing Charlie om 1.500 krigsfanger, der i krigens slutning strandede på Langeland.

Af samme forfatter

Vis hele listen