Kriser, krak og kaviar

af Lars Tvede

Klubpris 29995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Hvorfor penge er som vand

Mellem 1557 og 2015 har verden set 48 store finanskriser. Det er cirka en krise hvert 10. år. Alligevel kommer det bag på os hver gang. Hvorfor? Lars Tvede har skrevet en stor, hæsblæsende og kulørt fortælling om økonomiens historie. Det handler om verdenskrige og børskrak – og om en broget flok økonomers forsøg på at forstå, hvad i alverden penge egentlig er for noget …

9. april 1694 stod den 26-årige John Law og fumlede med et sværd.

Han havde flirtet med den forkerte pige, og hvem ved, hvor tingene var endt, hvis han ikke med ét heldigt stød havde vundet sin duel. I dag kender vi nemlig John Law som opfinderen af papirpenge.

En revolutionerende idé om at penge har nytte, selv hvis de ikke er af guld og har egenværdi – at pengemængden kan forøges, hvis der er behov. Og en idé alle synes var skruptosset. Indtil Solkongen døde i Frankrig.

Ludvig d. 14. efterlod nemlig en astronomisk statsgæld. Hængende på kanten af statsbankerot hidkaldte den midlertidige regeringsleder derfor John Law. Og BUM!

Først eksploderede den franske økonomi. Priserne steg. Produktionen af silke og kniplinger mangedobledes. Paris fik 300.000 nye indbyggere. Alle var på børsen. Man opfandt et nyt ord: millionnaire. Mottoet var køb, køb, køb! … Og så, ja, så kollapsede det hele.

Vi ved det godt. Ja, vi er knap og nap ude af den sidste. Økonomier har kriser. Og nogle af dem er enorme. Men hvorfor opstår finanskriser? Og kan de forhindres?

Kriser, krak og kaviar er en fascinerende, populærvidenskabelig rejse gennem de sidste 300 års økonomiske historie og spørgsmålet om, hvad der skaber udsvingene, og om vores regeringer og centralbanker kan styre os igennem dem.

Vi møder alle de store – fra Adam Smith til John M. Keynes og Milton Friedman – og et festligt galleri af durkdrevne spekulanter og nørdede matematikere. Vi oplever dramaet bag depressionen i 30'erne, dotcom-krakket ved årtusindskiftet og de sidste otte års krise. Og så kigger vi på, hvad penge egentlig er for noget – hvilket skal vise sig ikke at være helt så nemt at definere endda.

En bog om et emne, der angår os alle. (PS: Og led du af den fordom, at en bog om økonomi ikke kunne være sjov, så skulle det hermed være modbevist).

Bestillingsnr: 292409
Antal sider: 346
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Især i USA er det p.t. almindeligt at tro, at konjunkturudsving er afgået ved døden. Dem, der støtter dette synspunkt, bør læse Kriser, krak og kaviar. Lars Tvede har skrevet en skarp historie … der er både underholdende og informativ."

- The Economist

"Alle finansforskrækkede humanister burde tage sig tid til at læse Lars Tvedes bog om finanskrisernes historie [...]

Kareter fulde af pengesedler, gamblere med ansvaret for hele landes økonomi, folkeopstande i Paris' gader og guldgravere, der dør af mystiske sygdomme i USA. Lars Tvede leverer portrætter, scener, drama. Og der er dårligt gået en tiendedel af bogens 300 sider, før man har fået et økonomisk crash course."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lars Tvede

Tvede, Lars

Lars Tvede, født 1957, er uddannet ingeniør og økonom

Han har udgivet en række bøger, der tilsammen er udkommet på 11 sprog, er en efterspurgt kommentator i danske og i internationale medier og har bl.a. optrådt på TED Talks og som gæstevært på den amerikanske tv-station CNBC.

Kriser, krak og kaviar udkom i en tidligere (profetisk) udgave i 2002 før finanskrisen – denne udgave er gennemrevideret og opdateret.

Ekstra materiale

Store profiler fra økonomihistorien

Isaac Newton (1643-1726) var udover matematiker og fysiker også en uheldig investor. Han tabte, hvad der i dag ville svare til 30 mio. kr.
John Law (1671-1729). I hjembyen Edinburgh kaldet "smukke Law" som ung, opfandt papirpengene, men døde selv fattig kun i besiddelse af en stor diamant.

Adam Smith (1723-1790), hans bog Nationernes velstand er blevet kaldt den vigtigste videnskabelige bog efter Darwins Arternes oprindelse.
Karl Marx (1818-1883) blev forfatter til et af verdens mest indflydelsesrige økonomiske værker, Kapitalen.

John Maynard Keynes (1883-1946) med sin balletdanserkone Lydia. Keynes blev en af verdens kendteste økonomer – hans ideer om national investering i krisetider ekkoer stadig.
Milton Friedman (1912-2006) startede den monetaristiske revolution – ideen om, at samfundet skulle tackle konjunkturproblemet ved ganske enkelt at sikre en konstant vækst i pengemængden.