SPOTPRIS

Redningsmænd

af Bo Lidegaard

Spotpris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Det hvide håb

Besættelsen bragte både det mest heltemodige frem i os – og det mest svigefulde. De Hvide Busser og redningen af 17.500 menneskeliv fra kz-helvedet er en af krigens største bedrifter. Men prisen var til tider tårnhøj. Bo Lidegaard fortsætter sin blændende afdækning af det danske folk under besættelsen og cementerer sin position som en af vore største historikere

I de sidste måneder af 2. Verdenskrig kørte en række busser ned igennem Europa.

De var i sidste øjeblik blevet malet hvide og skulle nu hjembringe 17.500 ellers dødsdømte skandinaviske kz-fanger.

Disse busser blev sendt af sted efter en række højspændte forhandlinger mellem skandinaviske udsendinge og SS-toppen. Forhandlinger, der foregik over brændevin og smørrebrød, mens Europa stod i brand omkring deltagerne.

De Hvide Busser var en af besættelsens lysende fortællinger. Og blev af eftertiden husket som en svensk aktion på grund af den karismatiske svenske greve Folke Bernadotte, der stod i spidsen for forhandlingerne.

I Redningsmænd tager Bo Lidegaard os imidlertid med op i helikopteren og blotlægger redningsaktionen i dens komplekse helhed.

Han viser, hvordan det egentlig var danskerne, der tog initiativet, og nordmændene, der fik diplomatisk hul igennem. Men også hvordan redningsmændene måtte byde bødlerne på brændevin og gøre gode miner til grusomt spil for at lande aftalen.

De skandinaviske forhandlere var nemlig nødsaget til at opsøge djævlen selv i skikkelse af Himmler og hans kohorte. Og forhandlingerne blev en dødsensfarlig diplomatisk dans mellem ondskab og liv. Med priser, der kunne være tårnhøje.

Således valgte man f.eks. at lade De Hvide Busser hjælpe med at transportere muselmænd fra en kz-lejr til en anden – og den visse død – og i Neuengamme efterlod man flere, end man hentede.

Redningsmænd giver os endelig det europæiske perspektiv og beskriver på betagende vis de eksplosive dramaer og de dybe dilemmaer, som lå i hjertet af samarbejds- og forhandlingspolitikken, uden nogensinde at svække glansen af den storhed og det vovemod, der lå i aktionen. En bedrift.

Omslag: Harvey Macaulay

Bestillingsnr: 292771
Antal sider: 460
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En guldgrube af oplysning sammenholdt af beundringsværdigt kildekritisk overblik [...]

Forfatteren markerer sig endnu en gang som en af de betydeligste nulevende danske historikere [med et] fagligt forfatterskab, der allerede næppe kender sin mage i dansk historieskrivning."

- Information

"Bo Lidegaard … har skrevet det i særklasse mest sammenfattende oversigtsværk. [...]

Selv 70 år efter begivenhederne er det gysende læsning, spændende som en thriller, og sekvensen udfolder en sidste gang samarbejdspolitikkens store moralske dilemma."

- Jyllands-Posten

"Bo Lidegaard fortæller flot ... den 'lille' historie om redningsaktionerne bruges som afsæt til at formidle den 'store' historie om Anden Verdenskrigs kaotiske og blodige sidste år, [...]

hvor Det Tredje Rige smuldrede i Tysklands rygende ruinbunker … forbilledligt."

- Politiken

"En værdig mindesten"

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Bo Lidegaard

Lidegaard, Bo

Bo Lidegaard, født 1958, er uddannet cand.phil i historie og har arbejdet for bl.a. Udenrigsministeriet og Statsministeriet

Han er en af de mest respekterede danske historikere og forfatter til adskillige anmelderroste bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede.

Bo Lidegaard er i dag chefredaktør for Politiken.

Af samme forfatter

Vis hele listen