Men du kom ikke tilbage

af Marceline Loridan-Ivens

Klubpris 12995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Vidnesbyrd fra Auschwitz

Holocaust-litteraturen er præget af en tung hierarkisk kanonisering og tæller primært mandlige navne som fx Primo Levi og Imre Kertész. Denne skævhed og det faktum at kønsspecifikke aspekter af oplevelserne i koncentrationslejrene har været i undertal, bliver man mindet om i mødet med den fransk-jødiske filmskaber Marceline Loridan-Ivens, der nu i en sen alder gennembryder lydmuren i den mandsdominerede litteratur

Marceline er 15 år gammel, da hun deporteres til Auschwitz sammen med sin far.

Han havner i hovedlejren, hun i Auschwitz-Birkenau tre kilometer derfra. Hun overlever, han gør ikke. Nu 87 år gammel har hun skrevet sine erindringer i form af et brev til sin far.

Med ekstraordinær klarhed mindes hun de rædsler, de gennemlevede, gaskamrene, den uundgåelige brutalisering, men også farens ubetingede kærlighed, som ansporede hende til at overleve.

Hun skriver om, hvordan det er at komme tilbage til Frankrig: "Der gik ikke længe, før mor med dæmpet stemme spurgte mig, om jeg var blevet voldtaget. Var jeg stadig ren? Værd at tage til hustru?" Og om at leve videre i en verden, der ikke vil høre, om at engagere sig i sager, der er større end hende og om at finde sit kald.

Og hun skriver om den antisemitisme, som hun frygter, er på vej tilbage i Europa.

Men du kom ikke tilbage er en personlig og dybt bevægende beretning, fuld af kærlighed og urokkelig overlevelseskraft - et unikt vidnesbyrd og måske det sidste af sin art.

Oversat af Karsten Nielsen efter Et tu n'es pas revenu

Bestillingsnr: 297333
Antal sider: 96
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Den frie brevstil og erindringsblanding, dens gru og varme, er sensitivt og artistisk velberegnet. Hvis kommunikationen med hendes slægtninge svigtede, er den nu for læseren fuldkommen klar og ikke til at komme udenom."

- Information

"Et mesterværk, man holder vejret, mens man læser bogen."

– L'Express

"Man bliver rystet, bevæget og lamslået."

– Le Nouvel Observateur

"Denne bog er måske en af de vigtigste, du kommer til at læse i år!"

– Femina

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Marceline Loridan-Ivens

Loridan-Ivens, Marceline

Marceline Loridan-Ivens, født 1928, er manuskriptforfatter og dokumentarfilminstruktør

Hun er overlevende fra Holocaust og som 87-årig stadig aktiv i kampen for menneskerettigheder.

I 2015 udgav hun erindringsværket Men du kom ikke tilbage, hvor hun for første gang fortæller om sine oplevelser under krigen og om livet efter. Bogen blev en fænomenal succes i Frankrig, hvor den på få måneder solgte i mere end 60.000 eksemplarer.