SPOTPRIS

Marekors - Harry Hole [5]

af Jo Nesbø

6/6 (8 i alt)

Spotpris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Mord med diamanter

Det er sommer og hedebølge, da Oslos politi får melding om, at en kvinde er fundet myrdet. Hendes pegefinger er hugget af, en lille diamant er placeret under hendes øjenlåg, og over hendes seng er der ridset et kors - et marekors

Fem dage efter bliver endnu en kvinde meldt savnet.

Hun er sporløst forsvundet, og da hendes finger bliver sendt med posten, er der meget, der tyder på, at politiets værste mareridt er en realitet. De jager en seriemorder.

Kriminalbetjent Harry Holes hjælp er påkrævet, selv om han egentlig var blevet fyret og nu turer rundt på Oslos værtshuse. Men kun Hole kan sammen med kollegaen og ærkefjenden Tom Waaler afdække morderens rituelle spor og motiver. Det bliver en kamp mod både indre og ydre dæmoner - og ikke mindst mod en skruppelløs morder.

Marekors er femte, selvstændige bind i serien om Drabsafdelingens 'enfant terrible', den sympatiske enspænder Harry Hole.

Omslag: Henrik Koitzsch
Oversat af Allan Hilton Andersen efter Marekors

Bestillingsnr: 162404
Antal sider: 431
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Mesterlig [...] - kære Nesbø, lad det ikke være det sidste!"

- Katinka Bruhn, Weekendavisen

"Udsøgt hårdkogt krimi, der næsten får læseren til at glemme, at Oslo, trods hedebølge, ikke er Los Angeles."

- Lars Ole Sauerberg, Jyllands- Posten

"...bogen læser ganske enkelt sig selv,"

- Anna Pia Holmgaard, Alt for Damerne

Medlemmernes anmeldelser

Mona Skovly, Silkeborg

2. januar 2010

Husk at få det hele med!

Endnu en fantastisk bog om Harry Hole. Kan stå alene, men hvis man skal græde og grine med hele den gennemgående historie, så start med nr. 1 Flagermusmanden og læs dem alle 7. Det

vil man ikke fortryde.


Klaus Rasmussen, Herfølge

13. november 2009

Lige som man troede det ikke kunne blive bedre.

Men det kunne det altså,og halleluja for det.

Jo Nesbø skriver så englene synger, og det endda selv om der er 1 ½ måned til Jul. Harry Hole, kriminalbetjent, alkoholliker og absolut ikke et af Guds bedste børn, kan man kun elske. Når hele verden ,og lidt til, er imod ham og man kun venter på hans endeligt forårsaget af hans eget selvdestruktive sind, får man mere og mere sympati for Oslo´s bedste kriminalbetjent. Marekors er spænding til sidste side, hvor Harry Hole tvinges af omstændighederne til at arbejde tæt sammen med Tom Wahler, kollegaen som han både hader og beundrer. Hader for sin mistanke om at Tom Wahler er indblandet i både mord på en tidligere kollega, og våbensmugling, og beundrer for hans åbenlyse talenter og enegi inden for efterforsknings arbejde. Bogen starter med et brag, bliver bedre og bedre, og stille og roligt kan man ane at det endelige opgør imellem Harry Hole og Tom Wahler langt om længe vil finde sin vinder. Fremragende læsning, og en lige så fremragende julegave.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jo Nesbø

Nesbø, Jo

Jo Nesbø er født i 1960 og bor i Oslo, Norge

Han er oprindelig uddannet finansanalytiker og civiløkonom og arbejdede i nogle år som finansmægler om dagen, mens han om natten var rockstjerne og forsanger i et af Norges mest populære bands "De Derre".

I slutningen af 1990'erne brød han igennem som forfatter og er i dag ikke alene Norges største kriminavn, men også i topklassen blandt internationale krimiforfattere.

Ideen til den første bog om Harry Hole opstod på den 30 timer lange flytur fra Oslo til Sydney. Her udtænkte Jo Nesbø et plot til en krimi, og da han kom tilbage til Norge et halvt år senere, var første bog i serien om vicekommissær Harry Hole næsten færdigskrevet.

Jo Nesbø har også skrevet børnebøgerne om Doktor Proktor og de enkeltstående krimier Sønnen og Headhunterne.

Af samme forfatter

Vis hele listen