Mig før dig

af Jojo Moyes

5/6 (19 i alt)

Klubpris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Modsætninger mødes og...

Mig før dig er en vidunderlig bittersød roman om kærlighed og forvandling

Yngre kvinde uden uddannelse møder lidt ældre, rig, beleven, berejst og belæst ældre mand.

Opstår der sød musik? Bestemt nej.

Nok snarere en vild og festlig muzak, der både er sjov og stærkt underholdende og med et meget overraskende twist til slut.

Lou Clark bliver ansat som handicaphjælper for Will Traynor, der efter en ulykke sidder i kørestol.

Umiddelbart kunne Lou og Will ikke være mere forskellige. Lou har arbejdet på cafe og hængt ud på den lokale pub, mens Will har væltet sig i kvinder, penge og masser af arbejde fra Tokyo over New York til London. Dertil kommer, at Will er noget så inderligt træt af at skulle forholde sig til endnu et menneske, der bare vil ham det ih så godt. Og som vil hjælpe!

Will vil ikke hjælpes, han vil være i fred. Men faktisk er Lou ikke nogen Florence Nightingale, der vil redde Will og verden - hun har bare brug for jobbet og pengene. Så Lous forventninger er helt i bund, da hun møder op første dag hos Will, der er flyttet hjem til sin mor på Granta House ved Stortfold Castle, så på det punkt står Lou og Will lige.

Mødet mellem Lou og Will er så sjovt og rørende beskrevet, at der skal meget viljestyrke til for ikke at komme til at klukle under læsningen. Samtidig er Mig før dig er også en bog, der tager fat i nogle af livets store spørgsmål på en så fin og vedkommende måde, at bogen kalder på en tåre eller to i øjenkrogen.

Omslag: Anne Kragelund
Oversat af Marianne Linneberg Rasmussen efter Me Before You

Bestillingsnr: 274712
Antal sider: 440
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Mig før dig er en bittersød historie om at elske, at lære og at give slip. Det er en skøn læseoplevelse. Jeg elskede den."

- Daily Mail

"Her er chicklit med hjerte, hjerne og sjæl for alle os, der godt véd, vi burde leve livet og tænde nogle flere stearinlys."

- Julia Lahme, Femina

"... mine tårer begyndte at trille på den behageligt tårekanalrensende måde."

- Marie Tetzlaff, Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Mette Madiha Hamid, Roskilde

4. august 2018

Fantastisk skrevet

Jeg lever mig helt ind i den og kan ikke ligge den fra mig


Lone Egholm, Sæby

22. maj 2018

Anbefalelsesværdig bog!

En roman der spiller på hele følelsesregisteret, så man både griner og græder under læsningen. Virkelig velskrevet.


Bettina Liljendal Larsen, Tommerup

10. juni 2017

god bog


Anni Nielsen, Jerslev J

22. januar 2017

Fantastisk bog der fortæller om livets skæbne.....

Den bedste bog jeg nogensinde har læst.


Lise Hjorth Larsen, Herlev

3. januar 2017

Fantastisk bog

Man griner og græder og føler med Lou.

Super stærk bog med stof til eftertanke.


Heidi Mørch, Jyllinge

31. august 2016

Bedste bog

Det er den bedste bog jeg har læst.

Selv om den betegnes som chicklit af nogen, giver den en dejlig følelse af lethed og ikke mindst forståelse for det tragiske i historien. Jeg græd og hulkede flere gange,,,,tårene trillede bare ned af kinderne.. Måtte lægge den fra mig flere gange inden jeg kunne færdig læse den. Og var nødt til at købe næste bog en halv time efter jeg havde lagt den fra mig. Absolut værd at læse....


Anne Birgitte Madelung, Kokkedal

31. juli 2016

Skøn roman

Rigtig skøn roman med mange emner til eftertanke.


Lisbeth Pedersen, Klarup

3. juli 2016

Skøøøn sommerlæsning.

Måtte knibe en tåre til sidst.


Andrea Jørgensen, Svendborg

23. maj 2016

OMG!!

Den bedste bog jeg nogensinde har læst. Man griner og specielt græder sammen med hovedpersonerne, på hver eneste side. Helt igennem fantastisk!!!!!


Maria Heldorf Andersen, Dianalund

3. april 2016

Sand kærlighed.

Virkelig dyb og rørende roman. Læste den i et stræk.

Jeg kunne hverken holde tårer eller følelser tilbage og jeg blev virkelig rørt af historien og det fik mig til at tænke en ekstra gang over hvor glad jeg selv er for det jeg har.


Bente Jørgensen, Vojens

8. februar 2016

En uforglemmelig stjernebog

En rigtig dejlig bog. Så skøn, så skøn.

Læste den i flyveren med tårerne trillende. En rigtig god beskrivelse af forskellige mennesker og deres levevis, og deres forskellige opfattelser af livet.


Nanna Svendsen, Kongerslev

18. januar 2016

Man kan ikke andet end at elske denne bog! Man bliver helt opslugt af bogen, og man kan ikke undgå at fælde en tåre. Den rør dybt i sjælen og er hjertegribende.


Malene Mathiesen, Brædstrup

7. januar 2016

Tankevækkende

Jeg er meget glad for, jeg tog mig sammen og fik læst denne bog. Den var virkelig fortryllende god. Jeg synes problemstillingerne i den er vigtige, og de giver stof til eftertanke.


Pia Jensen, Sønderborg

11. juni 2014

Hjertegribende og fængslende bog, som rører én dybt i sjælen og både kalder på grin og tårer. Jeg kan varmt anbefale bogen.


Tine Borggaard, Nørreballe

13. oktober 2013

rigtigt god bog. Jeg var helt opslugt til sidste sider og ja den fremkaldte da også nogle tårer. Kan stærkt anbefales..


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jojo Moyes

Moyes, Jojo

Jojo Moyes, født 1969 , er på få år blevet en af verdens mest populære forfattere

To gange har hun modtaget den engelske pris Romantic Novel of the Year, senest for romanen Det sidste brev fra din elsker.

Hun er uddannet journalist og debuterede som romanforfatter i 2002. Sit helt store gennembrud fik Jojo Moyes med Mig før dig (2012), der har solgt mere end 5 millioner eksemplarer på verdensplan. Mig før dig er ved at blive filmatiseret og skulle få præmiere i 2016.

Jojo Moyes bor på en gård i Essex, England med sin mand, journalist Charles Arthur, deres tre børn og hunde.

Af samme forfatter

Vis hele listen