NYHED

Æg

af Morten Ramsland

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Forrygende historiefortælling

Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars fantastiske, fabulerende historier

Morfaren fortæller med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af magi besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed.

Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved.

Omslag: Camilla Jørgensen

Bestillingsnr: 303974
Antal sider: 268
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"… i en tid hvor alt er meget alvorligt, er der ikke noget, vi har mere brug for end en god historie … Historien buldrer af fortælleglæde, af glimt i øjet og af, at verden kan forstås på mange måder … det er [...]

"umuligt at lægge denne her fra sig. Læs den og se, hvordan en familiehistorie også kan forstås."

- Femina

"… får én til at tænke på alt det bedste af det sanseligste i dansk litteratur, fra Johannes V. Jensens Kongens fald og nedefter. Det er beskidt, liderligt, overtroisk og middelalderligt. Og helt igennem mesterligt."

- Berlingske

"Ramsland serverer forrygende og forrykte fortællinger."

– Litteratursiden.dk

"Morten Ramsland har skrevet en røverhistorie af en anden verden. Det er en fornøjelig, fantasifuld og finurlig fortælling, hvor nutid og fortid smelter sammen. Og alt går op i en højere enhed."

- Århus Stiftstidende

"Et hovedkulds mesterværk."

- Weekendavisen

"En levende fortælling, der får sagn og myter til at brænde sig fast i læseren. Jeg var bjergtaget fra første linje."

- Familiejournalen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Morten Ramsland

Ramsland, Morten

Morten Ramsland, født 1971, er cand.mag. i dansk og kunsthistorie

Han debuterede som forfatter i 1993 med den roste digtsamling Når fuglene driver bort.

Han fik i 2005 sit store gennembrud med slægtsromanen Hundehoved. Den er solgt i henved 250.000 eksemplarer, oversat til 20 sprog og bl.a. er blevet tildelt De gyldne laurbær 2006, Læsernes bogpris, P2's romanpris og en række internationale priser.

I 2010 fulgte romanen Sumobrødre, der blandt andet blev tildelt Danske Banks Litteraturpris. Han har desuden skrevet seks billedbøger for børn.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Læs forrygende uddrag fra Æg:

Der var engang en hr. konge, hvis far blev myrdet i en lade af ukendte gerningsmænd. Mordet skete, godt et halvt århundrede efter et blodigt korstogsbanner faldt ned fra himlen over Baltikum og fik navnet Dannebrog under oldefarens regeringstid … hører du efter? Hr. konges oldefar havde været en succesrig mand, han erobrede også så meget land og slog så mange hjerneskaller ind, at man gav ham tilnavnet Sejr. Vores konge hed Erik og havde indtil videre klaret sig knap så strålende i livet. Hans rige var mindre, men hans drømme var ikke skrumpet i takt med rigets besiddelser. Han drømte om at genskabe tidligere tiders storhed og rodede sig ud i problemer oppe i Sverige, og han sloges med de fredløse, som havde myrdet hans far og blev ved med at angribe kystbyerne fra søsiden. Han fandt det derfor nødvendigt at omgive sig med tyske lejesoldater, hvilket ikke var billigt. Hans gode ven Mecklenburg krævede 20 sølvmark for en rytter og 12 for en mand til fods, så for at glemme sine voksende økonomiske problemer holdt han i det herrens år 1311 – i dagene omkring midsommer, hvor bøgen stod grønnest, og lyset løftede sin hvælving så højt, at alt syntes muligt – en enorm fest, som varede i ugevis på markerne uden for en by i det nordtyske. Man mæskede sig i vildtsteg, mens man underholdt sig med ridderturneringer, gåsefedtet drev af ædle gæsters kinder, okser snurrede over bål, øl og vin sprang fra utallige fade, bjerge af havre tårnede sig op som klitter i landskabet, mens de fattige masser ventede i udkanten af festlighederne på resterne fra de riges bord. Når festen alligevel med jævne mellemrum blev kedelig, morede Kong Gulerod sig med at slå folk til riddere. En mere himmelsk overflod havde ingen tidligere set, men bagefter ventede regningen: Høsten slog fejl. Kongen havde lænset statskassen med sine kostbare lejetropper og sine overdådige fester og blev nødt til at hæve plovskatten. Først gjorde de sjællandske bønder oprør; de ville ikke finansiere festabens udskejelser, men med lejesoldaternes hjælp fik han bøndernes anførere indfanget og klynget op uden for København, hvor han lod deres indtørrede kroppe hænge og svaje i Øresundsvinden i månedsvis.
Fra Æg side 13-14