Østen for solen

af Søren Rasmussen

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Rejser i tiden

I sin nye bog tager biolog og rejsearrangør Søren Rasmussen os med på en storslået dannelsesrejse på kryds og tværs af kontinenterne og frem og tilbage i tiden. Gør dig klar til en lærerig og sansemættet lænestolsrejse udover det sædvanlige!

Gennem de sidste 35 år har Søren Rasmussen rejst kloden tyndt på jagt efter inspiration til sit rejsebureau, men også i evig søgen efter en dybere forståelse af menneskehedens historie og verdens kulturelle og biologiske mangfoldighed. I denne bog inviterer han os med på en unik færd rundt til udvalgte steder på jorden, som på forskellig vis har spillet en central plads i menneskehedens udvikling – samfund, der i mange tilfælde har bevaret en levende forbindelse til en fjern fortid.

Med afsæt i 23 konkrete rejser udforsker han gamle og nye civilisationer og lader stedernes nutid og fortid smelte sammen i en stor og fascinerende fortælling om menneskehedens udvikling. Om homo sapiens lange rejse, der begynder på Østafrikas savanne for 1,9 millioner år siden. Om de store civilisatoriske spring for 2000-7000 år siden, som bl.a. fører os til Andalusien, Kina, Persien, Rom og Cambodia. Om globaliseringens første brændpunkter, der fx tæller Kap Det Gode Håb for 550 år siden og Dansk Vestindien for 300 år siden. Og helt op til vore dages stræben mod verdens ende og menneskets uovervindelighed.

Med en skarp iagttagelsesevne, en letflydende pen og en imponerende viden om biologi, geografi og historie reflekterer Søren Rasmussen over de steder, han besøger, og de kulturer, han møder. Undervejs fortolker han på forskellig vis begrebet civilisation og overvejer, hvorvidt vores arts utvivlsomme succes som overlevere nødvendigvis fører til en bedre, fredeligere og mere civiliseret verden.

Østen for solen er fyldt med enormt smukke fotografier og nytegnede kort – en perfekt bog at have liggende på natbordet, hvis man gerne vil have et inspirerende vindue til verden og blive lidt klogere på vores klode og dens beboere.

Bestillingsnr: 307991
Antal sider: 341
Fakta: Hæftet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Søren Rasmussen

Søren Rasmussen (f. 1952) er biolog og grundlægger af rejsebureauet Albatros.

Gennem 30 år har han bl.a. virket som safariguide i Afrika og ekspeditionsleder i Arktis.

Han har udgivet flere fagbøger indenfor biologi og evolutionshistorie, senest den anmelderroste Mennesket i naturen – naturen i mennesket (2016).

Ekstra materiale

"Først og fremmest ville jeg gerne se, hvordan verden ser ud, og forstå menneskehedens udvikling. Hvor vi er kommet fra, og hvad vi er blevet til. Det lyder måske banalt, men den moderne verden rummer så enorm kulturel og menneskelig diversitet, at fortidens brikker stadig er at finde, når vi kigger ordentligt efter."
- fra forordet