Om bogen
De elskede eventyr fortalt til børn
H.C. Andersens eventyr er fulde af fantasi og fascinerende figurer, men sproget i de originale eventyr er fra en anden tid. Derfor fortæller Sigurd nu eventyrene i et nutidigt sprog, så alle danske børn får mulighed for at lære H.C. Andersen at kende
Sigurd er en fantastisk formidler af dansk kultur, og han er blevet vor tids historiefortæller, fordi han med sang, musik og humor bringer de største fortællinger videre til alle generationer. Sigurd har allerede givet mange børn smag for at høre historier fra Biblen, om nordiske guder og om danmarkshistorien, og denne gang rammer han igen plet med sine gendigtninger af Fyrtøjet, Den grimme ælling, Svinedrengen, Snedronningen og mange flere af H.C. Andersens klassiske eventyr.Sigurd genfortæller 31 H.C. Andersen-eventyr, både de kendte og de mindre kendte, og til udgivelsen har han komponeret 12 helt nye sange. Bøgerne er rigt illustreret af Stine Rosenberg, som har tegnet til en lang række af Sigurds bøger.
I får to bøger samlet i en flot gavekassette, og eventyrene er delt op, så bind 1 indeholder de eventyr, der er mest egnede for små børn, mens eventyrene i bind 2 kan være længere, mere uhyggelige og mere udfordrende. Værsgo' at gå i gang med eventyrfortællingen!
Illustrationer: Stine Rosenberg
Bestillingsnr: 311688
Antal sider: 480
Fakta: Indbundet, illustreret, inkl. mp3-disc m. lydbog og sange, 17 x 24,5 cm
Aldersgruppe: Fra 3 år
Medlemmernes anmeldelser
Der er ingen anmeldelser af dette produkt
Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her
Ekstra materiale
Sådan blev Sigurds nye bog til virkelighed:
"Jeg har en ide til dit næste store projekt!" sagde en af mine gamle venner, præsten Simon Kangas Larsen, der også var idemanden bag Sigurd fortæller Bibelhistorier. "Du skal genfortælle H.C. Andersens eventyr!" Jeg tyggede lidt på ideen, og da jeg forelagde den for Politikens Forlag, var de straks fyr og flamme. Sammen fik vi valgt 24 eventyr, som voksede til 26 og til 28 og til sidst 31 eventyr. For sådan er det med H.C. Andersens univers: Det vokser og vokser! Sådan har det også været at arbejde med hans fortællinger, for jo længere man kommer ind i stoffet, desto større bliver det. Han er en genial fortæller, han er en stor humorist, og så er han menneskeklog som nærmest ingen anden. Han forstår alle de sjove og pinlige sider ved os mennesker – og så forstår han at se det gode og det onde i næsten alle ting her i verden.
- Uddrag fra bogens forord
- Uddrag fra bogens forord