Aisha [4]

af Jesper Stein

6/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Vinder af De Gyldne Laurbær 2015

Som de bedste i genren kan Jesper Stein mere end bare sit virtuose krimiplot – det er også en virkelig god samtidsskildring og ikke mindst med en hovedperson, man vil have mere af: Vicepolitikommissær Axel Steen. Hvad enten det er dit første møde eller et glædeligt gensyn, så er Aisha Steins hidtil bedste – og kan sagtens læses uafhængigt af de tidligere bind i serien

Axel Steen er tilbage i jobbet som vicepolitikommissær, to år efter han var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation.

Nu er han clean, har lagt alkoholen, de mange joints og de gamle dæmoner bag sig og er opsat på at være en ny og positiv udgave af sig selv, med ny chef, ny kæreste, nyt liv.

Da en mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet, står Axel pludselig midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed.

Offeret er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Sporene peger i retning af en tre år gammel terrorsag, som PET for enhver pris vil mørklægge.

Men Axel Steen opgiver ikke så let. Heller ikke selv om hans nyvundne karriere, selvkontrol, afholdenhed og ikke mindst hans nye kærlighed atter sættes på spil.

Axel Steen er tilbage – og hans dæmoner er ikke sådan at slippe af med.

Omslag: Stoltzedesign.dk

Bestillingsnr: 296186
Antal sider: 432
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Mesterligt … Det, der begynder som en drabskrimi, udvikler sig til en stort anlagt politisk spændingsroman ... imponerende litterær teknik."

- Jyllands-Posten

"Det er nervepirrende spændende. Det er afsindigt godt leveret. Det er gennemført skrevet og genialt plottet sammen. Det er kort sagt Jesper Stein."

- Berlingske

"Fjerde bind i den sorte saga om strømeren Axel er seriens hidtil bedste."

- Politiken

"Seriens hidtil bedste krimi ... et gennemført fascinerende plot, der tager pusten fra en … decideret fremragende."

- Litteratursiden

"Fremragende ... luk omverdenen ude og forbered dig på, at bogen ikke lader dig i fred, før du får løst gåden om mordet og ikke mindst motivet."

- Nordjyske

"En mesterlig kriminalroman, der viser, hvor meget man kan inden for genren, når man skriver så fremragende, som Stein gør."

- Dagbladenes Bureau

Medlemmernes anmeldelser

Elsemarie Knage-Jepsen, Vejle

1. maj 2016

Medrivende og virkelig velskrevet

Jeg læste bogen på tre dage, fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig af bare spænding. Endnu en god bog fra Jesper Stein


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jesper Stein

Stein, Jesper

Jesper Stein er født 1965 i Århus

Han har været journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. Siden 2015 har han været fuldtidsforfatter.

I 2008 skrev han i samarbejde med tidligere chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, bestsellerendokumentaren Man jager et bæst og fanger et menneske.

I 2012 debuterede han som krimiforfatter med Uro, der fik masser af stjerner og flotte ord med på vejen af anmelderne og indbragte ham Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.

Serien om vicepolitikommissær Axel Steen er inspireret af Jesper Steins kriminalreportererfaringer samt hans egen hverdag på Nørrebro, hvor han bor med sin kone og deres tvillinger.

Af samme forfatter

Vis hele listen