Stillidsen

af Donna Tartt

5/6 (6 i alt)

Klubpris 27995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Årets store amerikanske roman

Theo Decker og hans mor har søgt ly for regnen på Metropolitan Museum of Art i New York, da en pludselig eksplosion lægger museet i ruiner

13-årige Theo overlever mirakuløst, men hans elskede mor dør.

Chokeret og konfus forsøger Theo forgæves at finde sin mor mellem murbrokker og lig, men den eneste overlevende, han møder, er en ældre, døende mand, en antikvitetshandler, der beder ham om at tage et værdifuldt maleri fra 1600-tallet, Stillidsen af Rembrandt-eleven Carel Fabritius.

Theo bærer det eftertragtede maleri med sig på en mangeårig, omtumlet færd til blandt andet Los Angeles og Amsterdam. Han oplever lyse stunder og stejle nedture og trækkes ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden. Men hele vejen medbringer han det lille maleri og mindet om sin smukke mor.

Stillidsen er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og rejse gennem USA og tillige et fængslende drama om tab og besættelse, overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne. En på alle måder overvældende roman.


Maleriet "Stillidsen", som den flamske maler Carel Fabritius malede i 1654 af en lænkebundet stillids (guldfinke), spiller en stor rolle i bogen.

"En roman der minder os læsere om den store fryd og fordybelse, der er forbundet med at læse", skrev The New York Times om Donna Tartts 800 siders pragtroman Stillidsen, som hun har brugt mere end ti år på at skrive.
I april blev den 50-årige forfatter tildelt den fineste amerikanske litteraturpris Pulitzer-prisen for den anmelderroste roman, som juryen beskrev som: "En smukt skrevet dannelsesroman med udsøgt tegnede karakterer ... en bog der engagerer sindet og rører hjertet."
Bogen har fået et væld af overstrømmende ord med på vejen, og hovedpersonen Theos brutale skæbne har fået anmeldere verden over til at sammenligne Tartt med både Dickens og Dostojevski. Men mest af alt er det Donna Tartt i storform med en dannelsesroman om venskab, ensomhed, sandhed og løgn, identitet og kunstens væsen.



Omslag: Mikkel Henssel
Oversat af Annelise Schønnemann efter The Goldfinch

Bestillingsnr: 286666
Antal sider: 838
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Som læser er ens eneste opgave at læne sig mageligt tilbage, lade sig forkæle i de smukke omgivelser - og glæde sig over, at rejsen strækker sig over mange dage [...]

Stillidsen er en født klassiker med en medrivende handling, enormt sprogligt overskud og generøs detaljerigdom."

- Jyllands-Posten

"Hvis Donna Tartts store roman havde været et møbel, vil jeg tro, den havde været et chatol fra 1800-tallet. [...]

Lavet i hasselnød eller en anden smuk træsort med et indlagt mønster af lindeblomster og masser af skuffer til hemmeligheder og smukke genstande."

- Politiken

"Det er omtrent sådan, at alt, hvad der er vigtigt at skrive om livet og døden, står i denne bog ... Det er stor kunst."

- Berlingske

"Årets bud på den store amerikanske roman."

- Kristeligt Dagblad

Medlemmernes anmeldelser

Mia Wallin Hansen, København V

3. marts 2015


Eva Brefil, København K

9. februar 2015


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Donna Tartt

Tartt, Donna

Donna Tartt (født 1963) er en eksklusiv forfatter, der kun udgiver bøger med mindst 10 års mellemrum, fordi hun ganske enkelt giver sig den fornødne tid til at perfektionere handling og sprog, indtil alt går op i en højere enhed

Hun debuterede som 28-årig i 1992 med Den hemmelige historie, der blev en stor international succes. Ti år senere udkom Den lille ven og i 2014 vandt hun Pulitzerprisen for Stillidsen.

Donna Tartt er ved siden af sit forfatterskab også essayist og kritiker.

Af samme forfatter

Vis hele listen