BESTSELLER

Træernes hemmelige liv

af Peter Wohlleben

3/6 (4 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Elskov, svampesnak og livslyst i urskovens dyb

Træer kan smage, lugte og føle. De er grundsociale og hjælper hinanden, kan lære ting og ændre adfærd. Og så kommunikerer de gennem kilometervis af svampetråde i et Wood Wide Web. Hvabehar? Jo, tag på skovtur med den kloge skovfoged Peter Wohlleben – du vil aldrig se på et træ på samme måde igen

I de gamle urskove lever træerne i tætte samfund. Kæmperne med de vældige kroner opdrager deres børn til langsom, rank og ordentlig vækst, mens de ammer dem. De fletter rødder med gode venner og sender dem næring, hvis de skranter. Og så sender de meddelelser til hinanden gennem kilometer efter kilometer af svampetråde. Et skovbundens fibernet, der kan forberede andre træer på fare, godt vejr eller tørke.

Peter Wohlleben fortæller i sin dybt fascinerende bog om et samfund af sansende væsner, der på en eller anden vis har gemt sig lige for øjnene af os. Væsner, der kan få rynker og ligge i ske. Men også væsner med adfærd. Der kan opføre sig asketisk eller helt umådeholdent, omsorgsfuldt og støttende eller helt asocialt. Væsner, der kan føle smerte, og som skriger, når de tørster.

Men måske er det ikke så mærkeligt, at vi har overset, hvor rige liv træerne har. Og hvor flosset linjen er mellem træerne og dyrene. Sådan leves livet nemlig sjældent i vores europæiske plantager og kulturskove. De ældste træbestande i Mellemeuropa har blot 200-300 år på bagen. Og her er alle lige gamle. For i henhold til årgammel forstviden, fældes træerne enten for at give deres naboer luft, hvilket bryder kommunikationslinjerne og gør træerne stumme, eller også fældes de som 100-årige, så stammerne kan bruges i industrien. Målt i træår svarer det til, at de lige er begyndt i skolen.

Nej, skal vi opleve sande urskove, hvor unge og gamle træer lever i sludrevorne og sunde familier og samfund, skal vi i dag til Nordamerika. Vore skove er dog stadig fuld af undere. Så tag med Wohlleben på øjenåbnende skovtur og ånd dybt ind, træerne har nemlig renset luften for dig.

Sæt et stetoskop til stammen om foråret og hør vandet plaske opad. Lav te på pilebark og fjern din hovedpine. Og tæl grenknopperne på en undseelig bøg – den er nok tre gange så gammel som dig.

Bliv klogere på:
  • Hvorfor luften i unge fyrreskove er næsten steril
  • Hvordan træer sender meddelelser til hinanden gennem svampetråde i et Wood Wide Web
  • Hvorfor dit blodtryk sænkes målbart, når du træder ind i en egeskov
  • Hvordan træer går på toilettet
  • Hvorfor skillelinjen mellem træer og dyr er mere kunstig, end du troede
  • Hvordan træer kan drage omsorg for deres børn og tætte venner
  • Og hvorfor Peter Wohlleben ikke bryder sig om blodbøge


Omslag: Rasmus Funder
Fotoillustrationer: Miriam Dalsgaard, Polfoto
Oversat af Anette Broberg Knudsen efter Das geheime Leben der Bäume

Bestillingsnr: 300756
Antal sider: 216
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Der er oceaner af ny information om træernes liv i den lille bog – der samtidig giver stof til eftertanke."

- Weekendavisen

"Præget af dyb indsigt i bl.a. ege-, bøge- og birketræernes forunderlige verden, overalt krydret med videnskabelige referencer og personlige oplevelser … Peter Wohlleben formår at ændre hele vores syn på [...]

"det prægtige plantesamfund derude. Og dermed på enhver fremtidig skovtur."

- Berlingske

"En fascinerende bog om et storslået væsen, som åbenbart er lykkedes med at gemme sig lige for øjnene af os."

- Die Welt

Medlemmernes anmeldelser

Jenny Hansen, Faaborg

26. februar 2017

Stof til eftertanke!

Vil på fremtidige skovture være meget mere observant.


Eva Brefil, København K

28. december 2016

Af sted på skovtur!


Carsten Jespersen, Nimtofte

9. december 2016

Underlig menneskeliggørelse af træer

Alt ved træer oversættes til menneske- eller dyreriget. Træerne får pludseligt bevidsthed, følelser, venskaber og meget, meget mere.

Hvis man i forvejen er lidt bange for Disneyficeringen af tingenes tilstand, fordi man ikke tror at gazellerne vil bukke sig og fejre fødslen af en løveunge og derfor mener, at man ikke skal ikke en direkte parallel mellem tegnefilm og virkelighed, så er den her bog noget af det slemmeste man kan finde på hos boghandleren. En ellers god bog om træer, bliver virkelig mærkelig og dårlig med menneskeliggørelsen af træerne.


Christian Christensen, Odense Nø

29. november 2016


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Peter Wohlleben

Wohlleben, Peter

Peter Wohlleben blev født 1946 i Bonn. Han har studeret forstvidenskab og var i 20 år ansat i det statslige skovvæsen i Rheinland-Pfalz.

Men han sagde op for at omsætte sine tanker om træernes egenart til praksis og er i dag leder af et miljøvenligt skovbrug i Eifelbjergene i Tyskland. Der arbejder han på at få urskoven tilbage.

Træernes hemmelige liv kombinerer den nyeste forskning i træer med skovfogedens praksisviden og er blevet en international bestseller.